Plantegaranti

Hvornår er anlægsgartneren forpligtiget til at efterplante?

Ofte får jeg, som fagkonsulenter spørgsmålet: Hvornår er anlægsgartneren forpligtiget til at udskifte døde planter?? og om de i den forbindelse bør tage foreningens faglige standardforbehold?. Lad mig med det samme slå fast, at det ikke er tilstrækkeligt at henvise til Danske Anlægsgartneres faglige standardforbehold. Hvis forbeholdene skal være gældende overfor privatkunder skal kopi af forbeholdene vedlægges tilbuddet – det samme gør sig gældende med hensyn til AB92. Men selvom man ikke har taget det faglige standard forbehold vil tankerne bag forbeholdet blive brugt, når ansvaret skal placeres. Hvilket i praksis betyder, at anlægsgartneren, hvis han ikke har vedligeholdelsen, som udgangspunkt kun er pligtig til at levere en ny plante, hvis der kan findes en årsag til plantens død, som kan tilskrives hans arbejde eller planteleverancen. Eksempler kunne være: planten er plantet for dybt/for højt/bag en spade eller det udførte jordarbejde/plantehul er mangelfuld. Tilsvarende vil det være svært at fralægge sig et ansvar, hvis alle døde planter er af samme slags, mens de omkring stående planter vokser. Derudover vil anlægsgartneren også få svært ved at fralægge sig sit ansvar for døde planter, hvis det kan bevises, at de plantede barrodsplanter ikke springer ud efter at de er blevet plantet (efterår – vinter) – at årsagen i denne forbindelse skulle være manglende vedligeholdelse, vil være svær at argumenterer for, da der sjældent vil være behov for vanding og ukrudtstrykket er lavt . Dog vil anlægsgartneren i særlige tilfælde kunne afvise at udskifte planter, der ikke springer ud, men dette vil kræve, at han kan bevise/sandsynliggøre at årsagen – det kunne f.eks. være: at planterne har stået under vand i en periode, lange perioder med tørke/barfrost imellem plantning og udspring osv.

For at minimerer risikoen for tvister vil jeg anbefale, at anlægsgartneren i forbindelse med aflevering af plantninger gør kunden opmærksom på, at han/hun bedst vil kunne udnytte garantien på de leverede planter, hvis klagen fremsættes straks efter den første mistanke indfinder sig, hvilket normalt vil være i maj måned, hvor de løvfældende planter springer ud og de stedsegrønne får tilvækst. I denne forbindelse kunne det også være en god ide, at anlægsgartneren som en rutine, altid lavede en gennemgang af nye plantninger i maj/start juni for fastslå mængden af udgåede planter. Hvorved man ville kunne undgå de kedelige situationer, hvor kunden klager for sent og man ender med at diskutere om kunden har vandet/vedligeholdt beplantningen.

I denne forbindelse kunne det overvejes at orientere kunderne i tilknytning med tilbudsafgivningen. Forslag til formulering: Plantegaranti: Anlægsgartneren er kun pligtig til at udskifte planter, hvis den manglende vækst skyldes forhold, som han kan gøres ansvarlig for: dårligt plantemateriale eller udført arbejde. Så hvis anlægsgartneren ikke forestår vedligeholdelsen, skal en klage fremsættes straks for at undgå, at manglende vedligeholdelse bruges som forklaring på at planter er døde.