Er køkkenhaven klar?

30. april 2016

Gulerødder.jpgNåede du ikke at gøre køkkenhaven klar i påsken, er det endnu ikke for sent.

Sådan gør du

Fjern først alt ukrudt, og læg så et lag kompost, champost eller komposteret dyregødning ud på jorden. Grav eller kultiver det ned i øverste lag.

For at få et godt udbytte af køkkenhaven skal jorden være god med et rigt liv af regnorme, mikroorganismer, bakterier og svampe, der nedbryder organiske plantedele fra kompost, vissent grøngødning, dyregødning osv. Derfor er det vigtigt, at der i jorden findes kompost og andet organisk materiale.

Økologisk køkkenhave

Hvis du dyrker køkkenhaven økologisk, har du måske lagt et lag kompost på jorden i efteråret, som har ligget som en  "dyne" ovenpå jorden hele vinteren. Eller måske såede du i eftersommeren grøngødning, som i vinterens løb er visnet ned. Hvis dette er tilfældet, skal det nu kultiveres ned eller graves ned i det øverste 10-15 cm lag jord.

Kompost øverst

Om foråret skal du ikke grave dybt eller rode alt for meget i jorden. Det er kun, hvis jorden er hård og sammenklemt, at den skal løsnes i dybden. Men kompost og gødning skal ligge i det øverste lag, for det er kun her, at regnorme, bakterier og svampe opererer.

Naturgødning

Nok har komposten en vis næringsværdi, men der skal også tilføres lidt naturgødning. Dosér som der anbefales på posen, og drys evt. lidt mere ud, hvor kål, løg og selleri skal stå og lidt mindre, hvor der skal dyrkes salat og bælgplanter.

Når køkkenhaven først blevet gjort klar, er der ikke andet at gøre end vente på, at jorden bliver varm og såning af diverse afgrøder kan på begyndes.

Tid til at indskære hækken?

3. marts 2016

Hvis du synes, at hækken blevet for bred, for skæv eller bare for meget, så er marts en god måned at få gjort noget ved sagen.

Hækklipning.jpgDu kan godt bruge motorsav til den uregerlige hæk,
men resultatet bliver bedre med håndsav og ørne-
næb.

Her i hækkens hvileperiode kan du skære den kraftigt tilbage. Du kan godt anvende motorsav, men du har bedre mulighed for at lave nogle rene snit i de mindre grene, hvis du bruger et ørnenæb og en god håndsav.

Hvis snittet er for flosset i kanten, bliver grenen lettere modtagelig for infektioner. Derfor skal du ikke save hovedstammen længere ned end til den ønskede højde, men gå gerne helt tæt på i siderne.

Ønsker du ikke at få et helt åbent indkik til haven, kan jeg anbefale at tage den ene side nu, og den anden side næste vinter eller om 2 år, når den første side er blevet tæt.

Læs mere om beskæring af hække

Læs mere om beskæring generelt

Og husk at du ellers bare kan ringe til din lokale anlægsgartner her.

Omplantning af stueplanter

11. februar 2016

Der er stadig nogle ugers vinter tilbage, men dagene er blevet mærkbart længere, og lyset kraftigere.

I disse dage gennemgår jeg derfor mine stueplanter, da de efter en lang, mørk vinter kan se lidt triste ud. Nogle planter skal smides ud, mens andre kan omplantes med god ny frisk muld, som sammen med lysets tilbagekomst gerne skulle medføre, at planterne kommer i god vækst.

Stueplante i lys.jpgOgså stueplanterne kan mærke, at lyset er ved at
komme tilbage efter en lang vinter. Her er et par
tips til at gøre dem klar til et nyt år.

Overbrusning og beskæring
Inden omplantningen overbruser jeg planterne med tempereret regnvand for at fjerne støvet. Jeg beskærer også visse planter - nogle for at få dem til at skyde fra grunden og derved få dem gjort tættere. Andre, f.eks. stuebirk, kan beskæres for at tilrette formen/ højden/størrelsen.

Omplantning
Hvis du skal plante om til en større potte, skal du kun fjerne det løse jord øverst i klumpen og bevare selve rodnettet. Derefter fylder du nyt pottemuld under, omkring og over. Hvis planten derimod skal blive i den gamle krukke, må du skabe plads til nyt muld, ved at ryste eller pille det gamle ud. Hvis rodmængden er stor, skærer jeg også nogle af rødderne væk, inden den bliver plantet igen.

Vander du nye planter nedefra?

Desuden skal du altid omplante nyindkøbte planter om bl.a. for at undgå at de dør. Nogle gange har gartneriet nemlig forsynet dem med vand nedefra. Det kan medføre, at der i toppen af vækstmediet er ophobet store mængde gødningsstoffer (salte) pga. fordampning.

Dette er problematisk, hvis du så begynder at vande planten ovenfra. På den måde vander du nemlig de store mængder gødningssalte ned omkring rødderne, hvilket medfører udtørring, da planten ikke kan optage vand med et høje saltkoncentrationer.

Selvom du fortsætter med at vande nedefra, er det for det meste en god ide at plante de nyindkøbte planter om, da de fleste planter sælges lige inden de burde omplantes. Derfor er alt potentialet i vækstmediet udnyttet, allerede når du træder ind af døren med din nye plante.

Beskæring og forår i vinterhaven

26. januar 2016

Efter nogle uger med hård kulde viser vinteren sig nu fra sin milde side. Der er ikke engang udsigt til nattefrost i de kommende dage. 

Det betyder, at du kan bruge det bedre vejr til at få beskåret nogle af havens vildtvoksende træer og buske, nu hvor bladene er væk, og det er let at se kronens struktur.

Vinterbeskær ikke disse træer

Det er dog langt fra alle træer, som egner sig til vinterbeskæring.

Du bør undlade at beskære kirsebær, blommer, mandel og andre stenfrugter i vinterhalvåret, når der ikke er blade på, da de åbne sår let angribes af forskellige svampesygdomme.

Jeg anbefaler også, at du desinficerer værktøjet, inden du begynder at beskære det næste træ.

De såkaldte blødere træer som birk, ahorn, valnød bør ikke beskæres sidst på vinteren, da de har en tidlig saftstigning. Beskæring bevirker meget udflåd fra sårene, som ikke ser pænt ud. 

"Blødertræer" beskæres bedst inden nytår eller juli/august måned.

 De første erantis.JPGSe, de første erantisser er allerede begyndt at titte
frem. 

Driv foråret frem

Selv midt i vinteren har du dog mulighed for at trække foråret tættere på.

Det kan du bl.a. gøre ved at grave en klump vintergækker op og lade dem blomstre frem indendørs, eller du kan klippe grene af eksempelvis kirsebærkornellen eller en mirabel og se dem springe ud i vintermørket midt i din stue.

En ting er dog sikker. Det bliver forår på et tidspunkt :)

 

Tips til årets sidste græsslåning

7. december 2015

Tommelfingerreglen for, hvornår du kan stoppe med at slå græsset, er meget enkel: Når græsset ikke vokser mere, behøver du ikke slå det mere :)

Sidste græsslåning.jpgSå er det ved at være slut med græsslåning for de næste
par måneder.

I praksis stopper græsset med at gro, når jordtemperaturen kommer under 6-8 grader, og det plejer at ske i oktober-november.

I år har det sene efterår (bortset fra en enkelt snestorm) været usædvanligt varmt. Derfor er der stadig lidt vækst i de fleste plæner og ikke alle har kunnet stille græsslåmaskinen i skuret for vinteren.

Langt græs er godt vintergræs

Men hvis dit græs er blevet halvlangt og du overvejer, om det lige skal have en sidste klipning inden jul, skal du måske slå koldt vand i blodet.

Overlad evt græsslåningen til andre.jpgDu kan altid overlade græsslåningen til andre, hvis
du ikke gider... men husk nu at vælge 
garantisikrede fagfolk! :)

Det kan nemlig være en god idé at lade græsset være lidt længere end normalt hen over vinteren. Så er græsset nemlig lidt stærkere og overvintrer bedre. Hvis du vil klippe, kan det derfor være en gode idé at sætte plæneklipperhøjden lidt op, så græslængden efter klipningen bliver mindst 5-6 cm i stedet for de 3-4 centimeter, som de fleste haveejerer foretrækker i sommerhalvåret.

Julepyntjagtsæsonen er gået ind

1. december 2015

Juledekoration.jpg

Inden jeg går i gang med at pynte op til jul, tager jeg altid familien med i skoven for at finde inspiration og materialer, som jeg kan bruge til at lave juledekorationer, dør- og bordpynt af og som kan bruges til at pynte krukker med eller til at lægge på terrassen.

Julepyntjagt

Det jeg kigger efter er barkstykker fra f.eks. gamle birketræer, en gammel rod eller en stor hvid svamp, som findes på gamle træer under nedbrydning, som kan bruges som underlag for juledekorationen.

Juledekoration 2.jpeg

Derudover kikker jeg også efter mos, kogler, gamle grene som er begroet med lav og små svampe, som jeg kan tørrer i ovnen inden brug.Også en tur i haven kan bidrage med materialer til julepynten. Her tænker jeg på bøgegrene med blade, kristtorn (gerne med brogede blade), cypres, thuja, enebær, grene fra troldhassel, taks, grene med frugter fra roser, slåen, tjørn, glasbær, kogler og de flotte orange jødekirsebær.

Når jeg samlet alle disse materialer, behøver jeg kun at købe starinlys og ler, inden jeg kan lave de mest fantastiske dekorationer.

Nedenfor kan du set et indslag om det gratis julepynt i min have:

 

Vinterblomstrende planter

23. november 2015

Minus ti grader i nat og om et par dage lover DMI op til 10 graders varme! Den danske vinter er i sandhed lunefuld, og det er de færreste træer og buske, som kan trives under de forhold. 

Nogle gør dog, og jeg sørger altid for at have stedsegrønne planter og måske en enkelt blomstrende busk eller træ i min vinterhave. De mest almindelige er kejserbusk, vinterblomstrende kirsebær, julerose og vinterjasmin. 

vintersnebolle_230x307Vintersnebollen blomstrer om vinteren, men
kan ikke tåle frost. Til gengæld trives den i
halvskygge og er derfor velegnet til udestuen.

Vintersnebollen

Der findes dog også mere sjældne vinterblomstrende planter og her vil jeg nævne vintersnebollen, Virburnum tinus. Jeg kender selv et eksemplar, som gennem mange år har stået i landbohøjskolens have på Frederiksberg.

Vintersnebolle er den eneste stedsegrønne planter, jeg kender, der blomstrer om vinteren. Den tåler godt nok ikke temperaturer under 10 grader, men under heldige forhold - så som sidste år - blomstrer den uafbrudt fra oktober til maj, og så dufter den oven i købet.

Har du en lun vokseplads eller bor tæt på kysten, kan vintersnebolle klare sig. Måske endda endnu bedre de kommende år, da klimaforandringerne vil medføre mildere vintre.

Giv dig selv ukrudtsfri til foråret

9. november 2015

Det er stadig usædvanligt lunt, så i disse dage har du chancen for at komme forårets ukrudt til livs og samtidig virkelig nyde efteråret og de sidste farver. 

ukrudt i have_250x188Ukrudt kan være fint, men de fleste foretrækker
alligevel en ukrudtsfri have og så er november
et godt tidspunkt at komme forårets ukrudt til livs på.

Ukrudt kan også sætte frø om vinteren

Lugning bliver man aldrig helt færdig med. Men du kan gradvist gøre arbejdet nemmere for dig selv. Derfor er der sund fornuft i at gå på lugearbejde uden for den egentlige havesæson.

Ukrudtet følger nemlig ikke med i kalenderen, og så længe jorden ikke er dækket af sne eller bundet af frost, er der masser af ukrudtsplanter, der lystigt vokser videre vinteren til trods. En del kan endda finde på at blomstre og sætte frø.

Vær forsigtig med hakken

I bedene er ukrudtshakken et godt værktøj de steder, hvor der er afstand mellem planterne. Hak forsigtigt og undgå at komme for tæt på de planter, du vil bevare. Hvis du hakker for effektivt i jorden omkring dem, skades rødderne. Her er fingerlugning bedre og også mere effektiv, fordi du er sikker på at få hele planten med op.

Skvalderkål skal graves op

Frøukrudt er nemmest at luge og også den type ukrudt, hvor du nemmest begrænser spredningen.

Når det gælder rodukrudt, skal der en anderledes indsats til, fordi ethvert rodstykke, der efterlades i jorden, kan blive til en ny ukrudtsplante. Derfor er det ikke smart at hakke sig igennem kvikgræs og skvalderkål. Bedre er det at trække eller grave så meget af rodsystemet op som overhovedet muligt og gentage den proces ad flere omgange.

En gravegreb er ideel til formålet, fordi den ikke skærer rødderne i stykker på samme måde som en spade.

Det er også vigtigt at rive plænen, hvis du vil undgå sneskimmel. 

Riv blade og forbedr din jord

21. oktober 2015

Der er dejligt mange nedfaldne blade i haven i denne tid! Og hvis du lader dem ligge for længe kan de skygge græsset væk, eller gøre havegangen glat.

Men du behøver ikke være trist over de gyldne bunker af blade, for hvis du lader dem kompostere, får du en rigtig god bladmuld, som du kan bruge til eksempelvis jordforbedring i dine bede, eller som vinterdækning omkring frostfølsomme planter.

Sådan gør du

Riv bladene sammen og smid dem ned i en simpel træramme og lad dem kompostere her. Hvis du er ligeglad med det visuelle udtryk, kan du endda putte bladene i en sort sæk og lade dem blive til bladmuld dernede, så længe du laver lufthuller i posen. 

Det tager omkring et år for bladene at blive klar (2 år hvis der er tale om egeblade).

Sådan gør du ikke

Lad dog være med at smide nedfaldsblade på en almindelig kompostbunke, da de er længere om at nedbrydes end andet haveaffald.

Du skal heller ikke bruge blade fra eksempelvis roser eller stedsegrønne træer og buske. De er nemlig meget svært omsættelige og er altså for lang tid om at blive nedbrudt til muld.

Riv blade.jpg

Tid til at flytte roser

13. oktober 2015

Sådan flytter du dine gamle roser

 Omplante roser.jpgDen sidste halvdel af efteråret er et godt tidspunkt at flytte
roserne i.

Hvis du i haven har en rose, som du gerne vil (eller er nødt til at) flytte, så kan det sagtens lade sig gøre.

Men det er vigtigt at vælge det rette tidspunkt og gøre det på den rigtige måde.

Flyt ikke rosen om foråret

Det er en meget dårlig idé at flytte rosen i foråret, hvor den er ved at bruge al energi på løvspringet, hvorimod det er et godt tidspunkt at flytte rosen, når løvet er faldet af i slutningen af oktober.

Når rosen har tabt sine blade, skal du fjerne de gamle skude ved jorden og korte nye langskud af. Så bliver planten til at håndtere.

At grave roden fri

Derefter kommer den tunge del af arbejdet: at grave roden fri.

Regn med at holde en afstand fra plantens rodhals på ca. 50 cm hele vejen rundt og stik lodret ned og så dybt, som spadebladet er langt.

Gør dette omhyggeligt langs hele omkredsen, og grav så skråt ind til den afstukne klump.

Stik nu fra bunden af den frilagte klumps yderside skråt ind under klumpen (ca. 45 graders vinkel) så dybt som spadebladet er langt og hele vejen rundt.

Grav fri og gentag fremgangsmåden, indtil alle rødder er hugget over, og vær opmærksom på, at roser ofte har en meget kraftig, lodret rod helt inde under midten af planten.

Grav et hul det sted, hvor man ønsker planten, og i en en størrelse, så klumpen passer ned i det - både i bredden og i dybden.

Flyt rosen og sørg for, at klumpens overflade er i plan med overfladen rundt om hullet, og træd med forenden af foden hele vejen rundt og ind mod klumpen (men ikke ovenpå den!), sådan at der er fast jordkontakt mellem klumpen og hullets sider.

Når nattefrosten truer, bør rosen dækkes med granris, som først fjernes, når man føler sig overbevist om, at nattefrosten er slut næste forår.

Hold øje med planten, vand den om nødvendigt, og fjern alle fremspirende vildskud, så snart de viser sig.

Hvis ellers vinteren bliver nogenlunde mild, vil rosen let kunne klare denne behandling og forhåbentlig blive til glæde i mange år.

 


  • Fagkonsulent hos Danske Anlægsgartnere
  • Uddannet som landskabsarkitekt i 1989
  • Har siden arbejdet som blandt andet stadsgartner, tegnestueleder og anlægsgartner
  • Medvirker også til udviklingen af DR's haveprogrammer Ønskehaven og Hokus Krokus
 
Danske Anlægsgartnere   -   Sankt Knuds Vej 25   -   1903 Frederiksberg C   -   (+45) 33 860 860   -   info@dag.dk   -   www.dag.dk