Sjakbajsen afgør sikkerhedsklimaet

14-11-2017

Husk at virksomhedens indsats for at sikre et sikkert arbejdsmiljø kan være skønne spildte kræfter, hvis ikke sjakbajsen er med på vognen.

Når man skal styrke sikkerheden på byggepladserne, handler det meget om sikkerhedsklimaet, dvs. hvor villig man er til at følge sikkerhedsreglerne. Og klimaet kommer ikke kun an på hele organisationen eller byggepladsen, men også på det enkelte sjak. Faktisk afhænger arbejdsklimaet først og fremmest af indstillingen i sjakket, skriver Videncenter for Arbejdsmiljø.

I en undersøgelse på Forskning fra Arbejdsmedicin Herning blev over 400 byggepladsarbejdere spurgt om hvordan de vurderede sikkerhedsklimaet i deres sjak og på byggepladsen, hvor mange arbejdsulykker de havde været udsat for de sidste 14 dage, og hvem de identificerede sig mest med, deres sjak eller deres byggeplads. Og byggepladsarbejderne identificerede sig mest med værdierne og kulturen i deres eget sjak. Det havde derfor også større vægt, hvordan deres sjakbajs håndterede sikkerhedsreglerne end hvad f.eks. byggepladsformanden sagde om dem.