DAG klar med bedre, billigere forsikring

28-07-2017

Vi har efter lange forhandlinger fået en virkelig god aftale i hus til ca. halvdelen af vores medlemmer – nemlig alle jer, der har tegnet jeres erhvervsforsikringer gennem DAG Forsikring. Vores nye treårige foreningsaftale med FPR Forsikringsmægler og Protector Forsikring er ikke bare bedre end den hidtidige – den bliver også billigere.

Hvis du er en af de mange, der allerede har tegnet dine erhvervsforsikringer gennem

DAG og FPR, kan du altså glæde dig til endnu bedre forsikringsdækninger, der er skræddersyet til vores branche, f.eks.:

  • dækning af tyveri/hærværk på materiel og planter
  • automatisk dækning af nyt materiel
  • nyværdierstatning på maskiner i op til 5 år
  • speciel dækning ved graveskader.

Og du kan udover en forsikring der er målrettet vores branche også se frem til en årlig præmie, der vil være lavere end den er i dag.

HAR DU DINE ERHVERVSFORSIKRINGER DET RIGTIGE STED?

Vi har i DAG samarbejdet med FPR Forsikringsmægler i 15 år, fordi de sikrer konkurrencedygtige præmier, har stor erfaring med vores branche, tilbyder enkel administration og leverer hurtig sagsbehandling. Hvis ikke du allerede nyder godt af det, vil vi anbefale dig at lave et GRATIS FORSIKRINGSTJEK.

Du skal bare klikke på linket og udfylde med dine data. Det er nemt og hurtigt – og det giver dig et godt grundlag for at

vurdere, om du også skal tegne dine erhvervsforsikringer gennem vores foreningsaftale. Du er ikke bundet af at skulle skifte hvis du benytter tilbuddet om et gratis forsikringstjek, men du vil få et overblik over om du har de rette dækninger og den rette pris på dine forsikringer.

Hvis du er i tvivl kan det måske være en god ide at tage fat i nogle af de kollegaer i medlemskredsen der allerede har deres forsikring igennem vores forsikringsprogram, de kan fortælle om deres erfaringer med FPR.