EUROSKILLS: Sølv og stor opmærksomhed
03-10-2018
DAG-medlemmernes sejrsmarch ved EuroSkills fortsætter.
Denne gang vandt DAG-medlem E. Stein Frandsens 20-årige elev Jesper Frederiksen en imponerende sølvmedalje sammen med sin makker Peter Levin, og kun marginaler skilte danskerne fra de guldvindende nordmænd. I 2016 var det Th. Skov Larsens elev Anne L. Rasmussen og hendes makker, der som de første anlægsgartnerelever nogensinde vandt international bronze.
Øget fokus og succes forbundet med erhvervsuddannelserne
Det er tydeligt, at der i er kommet mere og mere fokus på erhvervsuddannelsernes styrke i medierne. TV2-regionerne havde sendt tv-hold afsted (se noget af dækningen her), deltagerne er blevet interviewet til radioen, og foranlediget af DAG og E.Stein Frandsen bragte Fyens Stiftstidende et portræt af Jesper Frederiksen og den kommende kamp om europamesterskabet ved EuroSkills (læs artiklen her).
Men det bliver en lang kamp om at sikre nok elever i fremtiden, så arbejdet fortsætter på alle fronter.
Under alle omstændigheder et stort tillykke fra Danske Anlægsgartnere til Jesper Frederiksen, hans skole Jordbrugets Uddannelsescenter Beder og ikke mindst hans praktikvirksomhed E. Stein Frandsen ApS.