HL365 holder forårstræf om jord

12-03-2024

Udstillingen Have & Landskabs kursuskoncept HL365 sætter i år fokus på jord. Der er tale om et unikt heldagsarrangement 2. maj på Ledreborg Slot, der vil kombinere teori og praksis. Her får du den nyeste viden og praktisk erfaring med løsninger og metoder i felten.

Over ti eksperter, fagfolk og forskere står klar til at både forklare og demonstrere nogle af de mange metoder og løsninger til udfordringer, som arbejdet med jord i praksis giver landets træplejere, planlæggere, anlægsgartnere og andre fagfolk.

Lær konkrete metoder til test og feltarbejde. Lær at undersøge og bruge jorden på stedet, forstå hvordan du håndterer og genanvender jorden bedst muligt. Bliv bedre til at bestille den rigtige jord og meget, meget mere.

Læs mere i programmet og tilmeld dig HER.
(OBS! Der er kun 150 billetter, som fordeles efter først-til-mølle-princippet. Pris: 1.365 kr. ekskl. moms.)