Husk at varsle eventuel juleferie nu
16-11-2017
Hvis din virksomhed holder lukket mellem jul og nytår, skal du huske at varsle det over for de ansatte senest en måned før ferien begynder.
Det vil i praksis sige, at du normalt senest skal varsle ferielukning den 23. eller 24. november – men naturligvis gerne før. Den 24. december falder i år på en søndag.
Har du ansatte, som har optjent mere end 15 dages ferie i din virksomhed – altså har været ansat mere end ca. 7 måneder i det forudgående år – skal du også huske løbende at sikre dig, at de ansatte har gemt feriedage nok, til at de kan holde ferie mellem jul og nytår.
Hvis du ikke sørger for det, må du betale dem løn under ferielukningen.
Varsling af juleferien skal ske skriftligt.
Med venlig hilsen
Tina Schønemann
Sekretær
D: 33 860 860
M: 28111428