Hvad betyder DAG’s skift til FerieKonto for medarbejderne?

20-06-2019

Hvad sker der for medarbejderen, når feriepenge bliver flyttet fra Danske Anlægsgartner over til Feriekonto?

Der sker ikke det store for jeres medarbejder og de vil derfor ikke mærke den store forskel.

På borger.dk vil der i stedet for Danske Anlægsgartner som udbetaler stå FerieKonto.

Jeres medarbejder som har feriepenge til gode for 2017/2018 vil få et brev i deres e-boks, hvor der står, at vedkommende nu har feriepenge til gode i Feriekonto.

Den nye ferielov

Den nye ferielov træder i kraft 1. august 2020.  Når det sker, vil man løbende kunne holde den ferie man optjener.

Man skal altså ikke først optjent den i et helt år, før man så kan holde sin ferie.

Det vil sige, at når man optjener sine feriepenge i f.eks. september (2,08 dage) vil man faktisk allerede kunne holde 2,08 feriedage i oktober 2020.

De feriepenge man optjener i perioden 1/1 – 31/8 2019 skal bruges i det korte ferieår 1/5 – 31/9 2020. Her har man optjent 16,64 dage.

Hvis man ikke holder alle 16,64 feriedage inden den nye ferielov træder i kraft, bliver de flyttet med over til den nye ferielov.

Der er altså ingen feriedage der går tabt.

Her er et eksempel

Du holder 3 ugers sommerferie i ugerne 28-29-30 i år 2020.

Så bruger du 15 dage. Der vil så være en rest på 1,64 dage.

Hvis du så vil holde lidt efterårsferie i oktober, har du de 1,64 dage med fra gammel ferielov og optjener 2,08 dage i september 2020.

Dermed vil du kunne holde 3,7 dage i efterårsferien.

Overgangsperioden

De feriepenge du optjener i perioden 1/9 2019 – 31/8 2020 vil blive indefrosset i en fond og være der til du skal på pension.

Når du kommer til at skulle på pension, vil du automatisk få dem udbetalt via den nye fond som hedder Lønmodtagernes Feriemidler.