Mangel på arbejdskraft?

01-04-2020

Der har været henvendelser fra flere medlemmer, som lige nu står og mangler arbejdskraft. Set i lyset af at mange brancher lige for tiden har hjemsendt medarbejdere i andre fag, er der en del der har meldt sig til landets A-kasser. Det er derfor en mulighed, at der kan findes et match mellem de medlemmer, som mangler arbejdskraft og de mennesker der p.t. har måttet melde sig midlertidigt arbejdsløse.

DAG har på den baggrund lavet en aftale med 3F om, at medlemmer af Danske Anlægsgartnere kan kontakte DAG hvis de mangler arbejdskraft. Vi vil så tage kontakt til 3F og få dem til at kigge efter relevante kandidater i deres medlemsskare. Det er ikke nødvendigvis (og nok heller ikke sandsynligt) at der vil være stort udvalg af uddannede anlægsgartnere, men hvis man mangler arbejdsmænd eller lignende i en periode kan det være en mulighed, at der kan findes midlertidig arbejdskraft fra andre brancher, der står klar til at hjælpe i en periode, indtil de kan komme tilbage til eget job.

Står I og mangler arbejdskraft så send en mail til mp@dag.dk med følgende oplysninger:

  • Navn og adresse på virksomheden
  • Hvor mange medarbejdere skal I bruge og i hvilken periode
  • Type arbejde der skal udføres
  • Kontaktperson i virksomheden

Dette er et forsøg som måske kan hjælpe i nogle situationer, men der er ikke nogen garanti for, at vi kan finde passende match. Så betragt dette som en forsøgsordning – så ser vi, om der kan findes passende match til de henvendelser der kommer.