MASSER AF FAGLIGHED PÅ HL23

15-08-2023

DAG er medarrangør af Have & Landskab og kan besøges på Torvet stand 13 alle tre udstillingsdage – 30. august til 1. september. Husk dog, at vi afholder et særligt ”Bobler på standen”-arrangement torsdag den 31. august kl. kl. 14:00.

MASSER AF FAGLIGHED PÅ HL23

(hent gratis billet til udstillingen HER)

Tæt på udstillerrekord: De faglige aktiviteter og demoarealer er hævet til et nyt niveau, og der bliver afholdt både faglige foredrag og særlige masterclasses fire forskellige steder på arealerne. Med over 275 udstillere er hele branchens vifte af muligheder samlet på HL23 (udstillerrekorden er 278 ved udstillingen i 2017)

Stort kirkegårdsområde med demoplantninger, oplæg og særlige udstillere: Der bliver skruet ekstra op for videndelingen og inspirationen for landets kirkegårdsfolk på HL23. Fire tegnestuer har designet demonstrationsbeplantninger, syv specialister holder oplæg om kirkegårdenes muligheder og udfordringer og specialudstillere til kirkegårdene er også på pletten (læs mere HER)

WORKSHOP: Fire danske kommuner og professor Cecil Konijnendijk går i dybden med 3-30-300-reglen for flere bytræer
Næsten ingen danske kommuner arbejder med 3-30-300-reglen, der ellers kan være en løftestang for flere træer i byerne. Udvikleren af reglen, professor Cecil Konijnendijk, vender mulighederne med fire danske kommuner i omfattende workshop (læs mere HER).

Maskinudviklingen tager syvmileskridt – få overblik med Maskinleverandørernes Innovationsprisen: Bliv opdateret på den rivende udvikling på maskinområdet – både omkring el og ergonomi men også tilpasning af de større dieselmaskiner. Maskinleverandørernes Innovationspris viser vej til Verdensnyhederne (læs mere HER).

Faglig Forum – et fagligt kursusprogram pakket med essentielle emner: Lynkurser fra førende eksperter og fagfolk om alt fra biodiversitet og vækstjord til spiselige planter og beregning af parkers værdi. Det endelige program offentliggøres senere (læs mere HER).

Skovbrugsmesterskaberne for elever & Regionsmesterskaberne for struktører: Oplev fagets fremtid i aktion, når både landets bedste skov- og naturteknikerelever og de dygtigste anlægsstruktørelever dyster i henholdsvis Skovbrugsmesterskaberne for elever (læs mere HER) og Regionsmesterskaberne for struktører. Kom og bak op om lærlingene!  (læs mere HER).

Verdensberømt bæredygtighedsbænk besøger HL23: Vi har fået lov til at opstille den berømte ”Klimabænk” netop her. Bænkene er en slags forhøjet københavnerbænk og står flere steder i landet og har for nyligt været at finde foran FN’s hovedkvarter i New York. Men den 30. og 31. august samt 1. september vil Have & Landskabs gæster altså også kunne kravle til vejrs og tænke over, hvordan vi kan være med til at mindske klimaforandringerne, inden de forandrer vores fremtid for altid.