Opkrævning fra kompetencefonden på vej

05-02-2018

Alle DAG’s medlemsvirksomheder modtager i uge 8 en opkrævning til Anlægsgartnerfagets Kompetencefond for 2. halvår 2017, samt til de øvrige fonde, som PensionDanmark Uddannelsesfonde opkræver til.

Sidste frist for indbetaling er den 14. marts.

 

Det skal virksomheden betale til fonden:

PensionDanmark opkræver 780 kr. pr. medarbejder pr. år til fonden. Opkrævningerne til fondene sker halvårligt.

Det sker på baggrund af virksomhedens indbetalte pensionsbidrag, og derfor opkræves pengene altid bagud.

Opkrævningen for 1. halvår 2018 vil blive sendt ud i august 2018.

 

Søg om tilskud til efteruddannelse på uddannelsesfonde.dk

Fonden, der administreres af PensionDanmark, yder tilskud til medarbejdernes selvvalgte efteruddannelse. Det er virksomheden, der på vegne af medarbejderne, søger om tilskud til kurser. Tilskud søges direkte på pension.dk under Uddannelsesfonde. Her er der også en liste over samtlige kurser, virksomheder kan søge tilskud til samt information om satserne på tilskuddet.

Virksomheder, der har søgt og modtaget VEU-godtgørelse for medarbejdernes deltagelse i AMU-kurser, skal ikke genindtaste oplysningerne for at få tilskud fra fonden. PensionDanmark henter nemlig automatisk oplysningerne fra efteruddannelse.dk. Herefter får virksomhederne en mail, hvor de gøres opmærksomme på, at de også kan få tilskud fra fonden.

Læs evt. mere på pension.dk/uddannelsesfonde.