Skal der afregnes skat af julegaver til medarbejdere?

04-11-2024

Ikke alle julegaver til virksomhedens medarbejdere er skattepligtige. Som arbejdsgiver skal man dog være opmærksom på flere forhold, når man fastsætter gavebudgettet.

Hvis julegavens værdi overstiger 900 kroner, bliver medarbejderen skattepligtig af julegavens værdi, hvis medarbejderen har modtaget firmagaver for samlet mere end 1.300 kr. i løbet af året. Hvis julegaven har en værdi på under 900 kr. kan man undgå, at julegavens værdi tæller med i det maksimale beløb på op til 1.300 kr., som arbejdsgiver skattefrit kan give til medarbejderen i løbet af året.

Hvis arbejdsgiver samlet har givet gaver for f.eks. 1.400 kr. fordelt med 900 kr. i julegave og 500 kr. i andre gaver, vil medarbejderen kun blive beskattet af de 500 kr. Koster julegaven derimod 1.000 kr. og den anden gave 400 kr. vil medarbejderen blive beskattet af både julegaven og af den anden gave.

Eksempler på andre gaver kan være mindre gaver og påskønnelser i form af blomster, vin og chokolade eller fx arbejdsgiverens betaling af en ansats deltagelsesgebyr til et motionsløb.

Kontantbeløb og gavekort

Kontante beløb eller gavekort er altid skattepligtige. Dog kan gavekort til helt specifikke ting, som på forhånd er valgt af arbejdsgiveren være undtaget skattepligten. Dette forudsætter blandt andet, at gavekortet ikke kan veksles til kontanter.

Der gælder desuden særlige regler for lejlighedsgaver ved personlige mærkedage (bryllup, jubilæum, rund fødselsdag mv.).

Du kan læse mere om beskatning af gaver, herunder julegaver, fra arbejdsgivere til medarbejdere på: Gaver fra arbejdsgiver skat.dk