Skal du lave “En Have i Gave” for TV2 Fri?
31-05-2017
Produktionsselskabet Metronome leder efter et anlægsgartnerfirma på Sjælland der kan afse fire gartnere i to optagedage (tirsdag-onsdag) i uge 26, 27, 33, 34, og 35 til tv-programmet “En Have i Gave” på TV2 Fri.
Der er mulighed for eksponering af firmanavn på arbejdstøjet til TV2Fris seere, og selvom Metronome ikke betaler fuld takst, vil nettolønudgifterne blive dækket.
Programmet ventes sendt i foråret 2018.
Hvis du ser en mulighed for din virksomhed, så kontakt sponsoransvarlig Morten Skærved på telefon 26153048 eller mail morten.skaerved@metronome.dk.