Svar på spørgsmål om COVID-19
21-10-2020
Vi har udarbejdet en oversigt over nogle tilfælde, hvor det kan blive nødvendigt, at medarbejderen bliver hjemme grundet COVID-19, og hvad det så betyder for arbejdsgiveren. Oversigt over tilfælde med covid-19– skal læses sammen med filen Hvad gør man når man har en nærkontakt i hjemmet eller et barn er syg
Desuden er vedhæftet pjece fra Sundhedsstyrelsen angående dette, se den her SST pjece om nærkontakter og disses familiemedlemmer
Hvis medarbejderen er det der hedder en “nærkontakt”, så skal medarbejderen sygemelde sig, indtil denne har fået svar på sin test. Du kan som arbejdsgiver få refusion for sygedagpenge fra dag 1 (sygedagpengelovens § 53b, stk. 2), hvis medarbejderen ellers opfylder kravene i sygedagpengeloven for dette (herunder beskæftigelseskravet).
En nærkontakt defineres som:
- Personer, der bor med en smittet person,
- Personer, som har haft direkte fysisk kontakt (f.eks. ved kram) med en smittet person,
- Personer, der har haft ubeskyttet og direkte kontakt til smittefarlige sekreter fra som en smittet person,
- Personer, som en smittet person har haft tæt “ansigt-til-ansigt” kontakt med inden for 1 meter i mere end 15 minutter (f.eks. ved en samtale med personen),
- Sundhedspersonale og andre, som har deltaget i pleje/behandling af en person som en smittet, og ikke har benyttet de anbefalede værnemidler.
Reglerne for refusion gælder dog kun, når der er en reel risiko for, at lønmodtageren antages at have været i kontakt med en person smittet med covid-19, herunder at personen har symptomer.
Få svar på yderligere spørgsmål hos SMVdanmark via DETTE LINK
OBS! Alle informationer på denne side vil fremover altid være at finde på: https://dag.dk/medlem/overenskomst-og-ansaettelse/covid-19/ (OBS! Kræver medlemslogin)