Debatindlæg i JP: Fradrag på grønt arbejde

Politikerne debatterer på livet løs sort arbejde, og om boligjobordningen, det såkaldte håndværkerfradrag, skal fortsætte efter 2017. Det skal de have ro til.

I mellemtiden vil vi pointere en åbenlys svaghed ved det eksisterende håndværkerfradrag, som bør ændres, hvis ordningen gøres permanent. Det drejer sig om sort arbejde. Vi er klar over, at ordningen ikke er sat i verden for at bekæmpe sort arbejde. Men det betyder jo ikke, at den behøver være direkte ineffektiv til at bekæmpe sort arbejde.

Lad mig eksemplificere: Det er svært for en tilfældig fyr at slå sig ned som vvs-installatør eller elektriker, men enhver kan trille omkring i nabolaget med en hæksaks og en skovl i en trillebør og tilbyde “haveservice” til parcelhusejerne. Det samme gælder f.eks. vinduespudsning eller rengøring.

Sort arbejde er logisk nok meget udbredt i disse brancher, fordi folk er mere tilbøjelige til at lade en ukyndig klippe hækken eller vaske trappen end til at overlade kloakarbejdet eller boligens elinstallationer til folk uden papirer.

Alligevel har man med boligjobordningen skudt med spredehagl, og alt fra kompliceret, certificeret arbejde til lægning af linoleum i køkkenet har givet fradrag.

Lad os for god ordens skyld slå fast, at håndværkerfradraget virker og giver et løft til de små og mellemstore håndværksvirksomheder. Om fradraget stadig er nødvendigt samfundsøkonomisk set, vil vi lade folk med større regnekraft vurdere, men der er ingen tvivl om, at det har en effekt på det sorte arbejde i vores branche.

Da håndværkerfradraget forsvandt med udgangen af 2014, forsvandt også et væld af vores medlemsvirksomheders mindre vedligeholdelsesopgaver og små anlægsprojekter i private haver. Sammenfaldet var bemærkelsesværdigt.

Bemærkelsesværdig var også mængden af privatbiler med trailer, som pludselig holdt på villavejene, hvor sedlerne med “Haveservice tilbydes billigt” også spredte sig på hegn og lygtepæle som ukrudt.

I 2016 og 2017 har vi så et “grønt” håndværkerfradrag, hvilket vi naturligvis sætter stor pris på. Nu kan hr. og fru Jensen få fradrag for at få etableret regnbede i haven, lavet en faskineløsning eller lagt en vandgennemtrængelig flisebelægning af vores medlemmer. Hækklipning og græsslåning og lignende står de uorganiserede, ikkemomsregistrerede “firmaer” til gengæld i stor stil for.

Hvis man vil gribe om nældens rod og sætte ind, hvor effekten er størst, bør et (permanent) håndværkerfradrag i 2018 målrettet gå efter brancher og opgaver, hvor det er let at etablere sig som udbyder af sort arbejde.

Ganske enkelt fordi det skaber størst mulig effekt med mindst mulig indsats. Men også fordi det giver god mening økonomisk at støtte op om de virksomheder, der rent faktisk betaler skat af det, de tjener, og dermed er med til at bidrage til vores samfund.

Selve beslutningen er naturligvis op til politikerne. Vi kan kun fortælle, hvad der er smartest.

MICHAEL PETERSEN, DIREKTØR, BRANCHEFORENINGEN DANSKE ANLÆGSGARTNERE