Seneste nyhed

Skills igen perfekt udstillingsvindue for faget

[caption id="attachment_18615" align="alignright" width="300"] Anlægsgartnerlærlingene Nikolaj Bohnfeld (tv) og Magnus Franch Hald vandt årets DM i Skills. Til næste år skal de kæmpe om Europamesterskabet til EuroSkills som faktisk bliver afholdt i Herning. Foto: Lasse Lagoni[/caption]DM i Skills 2024 er nu vel overstået, og sikke en ihærdighed de 10 konkurrence-deltagere viste på de fem stande i området for anlægsgartnere. Næsten 60.000 besøgende lagde vejen forbi Roskilde Dyrskueplads, da DM i Skills blev afholdt 18. til 20. april. Vinderne blev Nikolaj og Magnus fra JU Aarhus, men alle 10 kæmpede til sidste fløjt.Fra starthornet lød onsdag kl. 11:00, arbejdede de i et hæsblæsende tempo for at nå at blive færdige inden for de tildelte 21 timer, der løb ud lørdag kl. 10:00. Det færdige resultat var et flot anlæg med både støttemur i brosten, belægning, klinkemur, vandbassin, trædesten, plantebede og højder og mål, der skulle passe efter en tegning. Der var mange forbi anlægsgartnerområdet, både elever fra folkeskoler, gymnasieelever, branchefolk, familier, venner, mestre og andre nysgerrige ude fra. Og vi må bare konstatere, at anlægsgartnerstandene præsenterer sig virkelig flot.Stor tak til alle, der står bag ved dette års store arrangement på Roskilde Dyrskueplads. Og en kæmpe tak til alle for opbakningen til de unge talenter, der kæmpede om medaljerne.De 10 seje anlægsgartner-deltagere var:Stine Møller Næsby der er lærling hos Thorhauge Anlægsgartneri og går på AMU Nordjylland Karen Hjortbak der er lærling hos Buus Anlægsgartner og går på AMU NordjyllandSofie Mey Bech Rasmussen der er lærling hos Malmos A/S og går på ZBC Jakob Munk Lorentzen der er lærling hos Anlægsgartnerfirmaet Kirkegaard A/S og går på ZBCToki Birk Andersen der er lærling hos CC Vækst ApS og går på Roskilde Tekniske Skole Nicklas Wernebo Ladegaard der er lærling hos CG Jensen og går på Roskilde Tekniske SkoleNikolaj Bohnfeldt der er lærling hos Anlægskompagniet v/Mathias Tolbøll og går på Jordbrugets UddannelsesCenter Magnus Franch Hald der er lærling hos Vejle Anlægsteknik og går på Jordbrugets UddannelsesCenterSebastian Barslund Madsen der er lærling hos ANLÆG & HAVE og går på Kold College Lukas Elmelund Olsen der er lærling hos RT Rude Aps og går på Kold College Vinderne blev Nikolaj og Magnus.Tillykke herfra. Vi glæder os til næste år, hvor der afholdes Euroskills i Messecenter Herning fra d. 9.-13. september 2025.