Ansøgningsfrist til jordbrugsteknolog og HOPI
07-03-2018
I næste uge er der optagelsesfrist på uddannelserne til Have- og parkingeniør (HOPI) og jordbrugsteknolog.
Begge uddannelser er gode veje videre i en karriere i den grønne branche.
Optagelsesfristen på kvote 2 er 15. marts klokken 12:00.
Jordbrugsteknolog
Som anlægsgartner kan du uden ekstra kurser gå direkte til en uddannelse som jordbrugsteknolog med studieretningen Landskab og anlæg. Den udbydes dog kun på Erhvervsakademi Aarhus (EAAA). Du kan læse mere uddannelsen og kravene her.
Have- og parkingeniør
For at blive HOPI skal du ud over din anlægsgartneruddannelse have bestået: Dansk A, Engelsk C, Matematik B samt enten Bioteknologi A, Biologi B eller Kemi B. Læs mere om uddannelsen og kravene her.
Parkdiplom
Du kan også tage en efteruddannelse som Parkdiplom, der kan følges samtidig med, at du er i arbejde.
På Parkdiplomen kan du vælge at tage enkelte moduler – eksempelvis indenfor ledelse – eller du kan tage hele uddannelsen. Hvis du vælger at tage hele uddannelsen, så koster det ca. 80.000 kr., mens enkeltmoduler koster 10.000–15.000 kr. Se mere på http://parkdiplom.science.ku.dk/.