“BYNATUR BETALER SIG” – ONLINE KONFERENCE
02-09-2021
Bynatur betaler sig! Få styr på argumenterne og udfordringerne, når Fagbevægelsen og Green Cities klæder både politikere, byplanlæggere og grønne fagfolk på til konferencen “Bynatur betaler sig” som du kan overvære online gratis den 7. september kl. 16.00 – 17.30. Her vil et stærkt hold af økonomer, politikere og grønne fagfolk – bl.a. OKNygaards direktør Ole Kjærgaard som repræsenterer DAG & Landskabsrådet – præsenterer hvordan vi kan skabe mere bynatur og understøtte klima, biodiversitet, borgernes trivsel, økonomi og skabe arbejdspladser.
Mange af konferencens budskaber og fakta er målrettet politiske kandidater til efterårets kommunalvalg, så de bliver klædt på til at sætte grønne byer øverst på den politiske dagsorden under valgkampen. Vi opfordrer alle de af DAGs medlemmer, som har mulighed for at deltage til at tilmelde sig, så I er opdateret på argumenterne for, at der skal prioriteres både økonomi og udvikling af grønnere byer i alle landets kommuner.
TILMELD DIG ved at skrive til webinar@bynatur-betaler-sig.dk – Du vil modtage et link til deltagelse i webinaret på mail den 6. september.
LÆS MERE om konferencen og oplæggene HER.