DAG og Bacher Work Wear i Parken

25-11-2021

DAG og Bacher Work Wear inviterede til topbrag i Parken

Søndag den 21. november var der fest i Parken for 20 af DAGs medlemmer, der var inviteret til kampen mellem FCK & AGF af DAGs partner indenfor arbejdstøj – Bacher Work Wear.

God mad og drikke, fodbold og anekdoter – meget mere kan man ikke ønske sig.

Kampen endte uafgjort, men der var 20 vindere i Skybox-loungen, der havde en fest med 3 retters middag, flotte lokaler med Parkens bedste udsigt og ikke mindst nogle gode timer i selskab med kollegaer og med tidligere FCK topspiller og angriber Todi Jønsson.

Todi kunne underholde selskabet med at han havde rekorden for FCK med flest scorede mål mod AGF, nemlig 8 stk. Rekorden kunne have være matchet af FCKs nuværende angriber Jonas Wind hvis han havde scoret, det skete ikke.

Todi var utilfreds med det uafgjorte resultat på banen, men virkede ganske tilfreds med at den personlige rekord stadig står.

Tak til Todi og Bacher Work Wear for en underholdende eftermiddag i Parken.