DAGs salgskursus – bliv en bedre sælger
14-11-2017
Kære medlem
På opfordring af flere medlemmer har Danske Anlægsgartnere i samarbejde med dygtige undervisere udviklet et ”salgskursus”, som gerne skulle lære deltagerne gennem en kombination af teori og praktiske øvelser at blive en bedre sælger.
Salg kræver viden om og øvelse i, hvordan man kan afkode forskellige kundetyper og tilrettelægge salgsarbejdet – ikke alle sælgere er bevidste om, at man skal bruge forskellige salgsstrategier afhængig af hvilken kunde, man står overfor. Salg handler om at udvikle relationer til kunden og give kunden en god salgsoplevelse.
På baggrund af erfaringerne fra sidste år, er kurset blevet udvidet med 1 dag, så det nu er et 3-dages internat kursus.
Læs om kurset her.
Pris: Kurset afvikles som et AMU kursus. Det betyder, at der en kursusafgift på kr. 184,00 pr. kursusdag, altså i alt kr. 552,- pr. modul til AMU-systemet. Da kurset er et internatkursus opkræves der yderligere af Danske Anlægsgartnere et beløb på kr. 6.348,- pr. modul til dækning af udgifter til fuld forplejning, overnatning, materialer mv. Hvilket giver en samlet pris pr. modul på kr. 6.900,-.
Men da kurset udbydes som et AMU-kursus, kan der opnås lønkompensation (VEU-godtgørelse) på kr. 679,- pr. dag/kr. 2.037,- ialt, dog under forudsætning af, at kursisten ikke har en længerevarende uddannelse. Derudover kan medarbejdere, som ikke er ansat som funktionær, søge tilskud fra kompetencefonden ca. kr. 70,- pr. time (i alt ca. 1.500).
Opnås begge former for tilskud vil nettoprisen pr. modul være ca. kr. 3.288,- excl. moms.
Tid og sted: 31. januar – 2. februar 2018 med overnatning på Houens Odde Spejdercenter, 6000 Kolding.
Tilmelding kan ske til Tina, ts@dag.dk, ved tilmelding oplyses virksomhed, deltager samt deltagers mailadresse. BEMÆRK: at tilmeldingsfristen er 1. december 2017.