Del kampagnen “Dit barns fremtid”

26-07-2017

Danmark vil mangle tusindvis af faglærte, hvis det nuværende uddannelsesmønster fortsætter. Derfor er Den Regionale Ungeenhed i Region Hovedstaden gået sammen med alle regioner og en række samarbejdspartnere om at udvikle kampagnen Ditbarnsfremtid.

På hjemmesiden www.ditbarnsfremtid.dk er der gode råd til snakken med de små/unge omkring deres fremtidsmuligheder. Der er også beskrivelser af en lang række karriereveje som faglært, videoer man kan dele med sit netværk og lignende.

Vi ved, at DAGs medlemmer allerede gør et stort stykke arbejde for at få flere til at få øjnene op for erhvervsuddannelserne generelt og anlægsgartnerfaget i særdeleshed – og bliv endelig ved med det! Her er bare en kampagne med lidt opbakning.