Gartnerhave.dk løb med markedsføringsprisen
23-01-2019
Tillykke til Gartnerhave.dk med tildelingen af Danske Anlægsgartneres markedsføringspris “Spaden”!
Her er udvalgets motivering:
Gartnerhave.dk medvirker nu på andet år i tilblivelsen af haveprogrammet: ”En have i gave” på TV2 Fri, som også fra tid til anden er vist på hovedkanalen TV2, hvor seerantallet er noget højere. Denne optræden i tv har affødt en del medieomtale i lokale medier mv.
Ved at være fast anlægsgartner på programmet er det lykkedes for Allan at ændre lidt på programmet, så de deltagende anlægsgartnere får mere taletid, bla. i form at et nyt fast punkt: ”Tips og tricks” , hvor Allan som anlægsgartner give gode råd om anlæg og vedligeholdelse.
Gartnerhave.dk er således via sin deltagelse med til at markedsføre hele anlægsgartnerfaget samt tiltrække elever til faget, hvilket er begrundelsen for tildelingen af Danske Anlægsgartneres PR-pris for 2018.
Samtidigt har Allan Nielsen været initiativtager til et nyt lokalt netværk ”Strøby Egede Håndværkerne”, som gør det lettere for områdets borgere at finde en lokal håndværker.
Tæt løb om førstepladsen
Lige i hælene på Gartnerhave.dk lå Buus Anlægsgartner A/S, som også har stablet en massiv markedsføringsindsats på benene i 2018.
Her er udvalgets motivering til nomineringen:
Buus er meget flittige i brugen af de sociale medier facebook, linkedin og instagram, som de bruger til at styrke deres brand og til at fastholde og tiltrække personale. Derudover har Buus også været omtalt i diverse fagblade:
- ”Høj grundvandsproblematik” i Aarhus Stiftstidende
- ”Græsset har aldrig været grønnere hos Buus” i Byggeriets Dagblad Licitationen
- ”Jobfest i folkeskolen” i Grønt Miljø
Samt været synlige ved:
- Stand på Building Green i Aarhus
- Paneldeltager til debat om natur og biodiversitet på Sydhavnen Aarhus
- Stand på Aarhus Skills
- Modtog Klimastafetten fra Aarhus Kommunes klimasekretariat
- Lærling der deltog som rollemodel i projekt: Vejen til en erhvervsuddannelse
- Lærling der deltog som rollemodel i projekt ”Smartskills – flere unge i erhvervsuddannelse”
- Netværksarrangement med besøg af Brabrand Erhvervsforenings medlemmer
Og ikke mindst arbejdet med at bygge en boldbane til socialt udsatte – se videoen her.