HL365 holder fagligt træf om JORD (del 2)

05-09-2024

Efter et vellykket forårstræf om jord på Ledreborg, er fagudstillingen Have & Landskabs kursuskoncept – HL365 – glade for at kunne invitere DAGs medlemmer til Efterårstræf på Fyn den 3. oktober.

Temaet for dagen: “Sund Jord – Sunde byer”
Jord er mere end blot noget, vi går på – det er selve fundamentet for vækst og liv. På efterårstræffet tager vi fat på anden del af vores dybdegående fokus på jord.

Hvad kan du forvente?
• Oplæg fra over ti eksperter, fagfolk og forskere, der vil dele deres viden om jord, substrater og vækstmedier.
• Praktiske demonstrationer og oplæg om emner som Biokul, Pilekompost og nye sphagnum-fri vækstmedier.
• Indblik i metoder og løsninger til de udfordringer, arbejdet med jord byder på for træplejere, planlæggere, anlægsgartnere og andre fagfolk.
• Inspirerende og relevante cases, der kan omsættes direkte til din hverdag.
• Besøg i Taghaven ved H.C. Andersens Hus som afslutning på dagen.Kort sagt

Hvis jord er en del af dit arbejdsliv, så er dette arrangementet for dig.

Læs programmet HER.
Tilmeld dig HER (husk du får rabat, hvis du deltog på forårstræffet)