Hvad sker der for medarbejderen, når feriepenge overgår til FerieKonto?
20-08-2019
Der sker ikke det store for jeres medarbejder og de vil derfor ikke mærke den store forskel. På borger.dk vil der i stedet for Danske Anlægsgartnere stå FerieKonto som udbetaler.
Jeres medarbejdere som har feriepenge til gode for 2017/2018 vil få et brev i deres e-boks, hvor der står, at vedkommende nu har feriepenge til gode i FerieKonto. I forbindelse med selve overgangen til FerieKonto kan der dog forekomme en kort periode, hvor lønmodtagerne ikke kan se sine feriepenge på borger.dk/ferie
Den nye ferielov
Den nye ferielov træder i kraft 1. september 2020. Når det sker, vil man løbende kunne holde den ferie man optjener.
Man skal altså ikke først optjent den i et helt år, før man så kan holde sin ferie.
Det vil sige, at når man optjener sine feriepenge i f.eks. september (2,08 dage) vil man faktisk allerede kunne holde 2,08 feriedage i oktober 2020.
De feriepenge man optjener i perioden 1/1 – 31/8 2019 skal bruges i det korte ferieår 1/5 – 31/9 2020. Her har man optjent 16,64 dage.
Hvis man ikke holder alle 16,64 feriedage inden den nye ferielov træder i kraft, bliver de flyttet med over til den nye ferielov.
Der er altså ingen feriedage der går tabt.
Her er et eksempel
Du holder 3 ugers sommerferie i ugerne 28-29-30 i år 2020.
Så bruger du 15 dage. Der vil så være en rest på 1,64 dage.
Hvis du så vil holde lidt efterårsferie i oktober, har du de 1,64 dage med fra gammel ferielov og optjener 2,08 dage i september 2020.
Dermed vil du kunne holde 3,7 dage i efterårsferien.
Overgangsperioden
De feriepenge du optjener i perioden 1/9 2019 – 31/8 2020 vil blive opsparet i en fond og være der til du skal på pension.
Når du kommer til at skulle på pension, vil du automatisk få dem udbetalt via den nye fond som hedder Lønmodtagernes Feriemidler.