Invitation til Temadag: Hvordan mindskes spredning af invasive arter

12-08-2020

I anledning af projektet ”Spredningsnedsættelse og retningslinjer for håndtering af invasive plantearter på genbrugspladserne, samt undersøgelser af jordanlægs håndtering af jord med invasive plantearter” udarbejdet for Miljøstyrelsen, afholdes en temadag med fokus på, hvordan vi mindsker spredningen af invasive planter.

Dagen vil byde på en præsentation af resultaterne fra projektet og styregruppens bud på fremtidige retningslinjer til håndtering af invasive planter, så vi mindsker spredningen. Til middag kører vi til Odense Nord Miljøcenter hvor vi får frokost og en god diskussion om spredningsnedsættelsen af invasive planter.

Dagen bliver afholdt d. 2. september i Odense fra kl. 10-14.
Nærmere informationer om lokalitet og retningslinjer kommer senere.

Tilmelding sker via linket: https://care4nature.simplero.com/page/158805

Der bliver stillet busser til rådighed mellem foredragslokalet og Odense Nord Miljøcenter, men har man mulighed for selv at køre opfordres der til det. Skriv da gerne til Caroline Jensen på cbj@care4nature.dk og informer om det, så vi kan holde styr på logistikken.

Med venlig hilsen

Caroline Bøgelund Jensen på vegne af Care4Nature, Dansk affaldsforening, Danske Anlægsgartnere, Norreco og RGS Nordic