MERE INFO OM OVERGANG TIL FERIEKONTO
04-06-2019
Som tidligere meddelt lukker Danske Anlægsgartneres Feriekortordning ned pr. 1. september 2019, men allerede nu begynder vi så småt at lave lidt justeringer.
Vi har haft kontakt med Proløn, Bluegarden og Danløn og de vil allerede fra 1. juli 2019 ændre udbetaler fra Danske Anlægsgartner til FerieKonto. Det vil sige, at fra 3. kvartal 2019 vil alle indberetninger går til Feriekonto og FerieKonto vil også stå som opkræver fra 3. kvartal 2019.
Vi ved, at der er nogle der bruger andre lønsystemer som vi ikke har haft kontakt til. Vi vil meget gerne tage kontakt til dem og de virksomheder der benytter andre end ovenstående, må gerne kontakte Jeanet Sørensen, så hun evt. kan tage kontakt til dem.
Alt som er indberettet med Danske Anlægsgartnere som udbetaler, før 1. juli 2019 bliver konverteret til Feriekonto den 28. august. Her vil alt det som vi har registreret blive flyttet til FerieKonto.
De lønmodtagere, der har feriepenge til gode for 17/18, får et brev fra FerieKonto, når konverteringen har fundet sted, hvor det vil fremgå, at lønmodtager nu har feriepenge til gode i FerieKonto.