Miljøledelse betaler sig

01-03-2017

Ny undersøgelse viser, at virksomheder der arbejder med miljøledelse styrker både deres image og økonomi. Miljøledelse er således både godt for budlinjen og for omdømmet.

Det viser en ny undersøgelse fra Aalborg Universitet, Dansk Standard og Miljøstyrelsen, hvor 277 danske virksomheder, der alle arbejder med miljøledelse, hardeltaget.

Undersøgelsen viser blandt andet at:

• 58 pct. af virksomhederne oplever økonomiske fordele ved miljøledelse
• 60 pct. svarer, at miljøledelse er et krav fra deres kunder
• 59 pct. oplever et tiltagende fokus på miljøledelse fra deres omverden
• 40 pct. siger, at miljøledelse giver adgang til nye markeder
• 82 pct. svarer, at miljøledelse forbedrer deres image
• 90 pct. oplever, at miljøledelse har konkrete, miljømæssige fordele

Det er ikke nyt, at miljøledelse betaler sig. Tidligere har eksempelvis Novozymes meldt ud, at deres miljøindsats har medført en årlig besparelse på 300 mio. kr. – ene og alene på energiregningen.

Vil du selv i gang med miljøledelse?

I dag er 1009 danske virksomheder certificeret efter den internationale miljøstandard ISO14001.

Hvis du selv vil i gang med miljøledelse,  skal du skabe et overblik over, hvordan driften af din virksomhed påvirker miljøet. Her kan du fx bruge DAGs Grønt Regnskab. Herefter handler det om at opstille mål for forbedringer og kommunikere sin miljøpolitik ud til alle dele af virksomheden, så medarbejderne arbejder efter procedurer, der sikrer det mest optimale miljøhensyn (under forudsætning af at det er økonomisk forsvarligt).

Du er velkommen til at kontakte DAGs miljøkonsulent Bente Mortensen tlf. 4119 8995, hvis du vil vide mere om miljøledelse eller Grønt regnskab.