MODREGNINGEN KAN IVÆRKSÆTTES 

20-04-2020

I torsdags blev resultatet af overenskomstforhandlingerne mellem 3F Den Grønne Gruppe og Danske Anlægsgartnere stemt hjem hos lønmodtagerne. Forhandlingsresultatet, herunder de nye lønsatser mv. er dermed nu gældende med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2020 og tre år frem.

Det betyder, at den varslede modregning nu kan iværksættes – ligeledes med tilbagevirkende kraft fra 1. marts 2020.

De overenskomstmæssige lønstigninger kan således modregnes i ikke-overenskomstmæssige tillæg, personlige tillæg og lignende. Tillæg givet for særlige kompetencer og kvalifikationer vil umiddelbart ikke være modregningsbare (uden særlig aftale derom), da kompetencerne også vil være til stede efter en overenskomstmæssig lønstigning.

Følgende kan skrives til medarbejderne individuelt: HENT DOKUMENT

Har du brug yderligere rådgivning i forbindelse med ovenstående, kontakt Thea Lyskov på lyskov@dag.dk