Ny ERFAbog: Skab netværk med dine kollegaer

02-02-2017

Skab netværk med dine kollegaer! På Danske Anlægsgartneres nylige generalforsamling præsenterede vores medlemmer Uno Apold og Robert Hein resultatet af to års arbejde med at skabe netværksgrupper blandt foreningens medlemmer.

Tanken er at grupperne skal skabes direkte mellem medlemmer i DAG og have karakter af “græsrodsnetværk”.

Som inspiration har gruppen af medlemmer der har arbejdet på projektet fået udformet en “ERFA bog” med gode tanker og ideer til hvorfor det er en god ide at indgå i netværk og hvordan man kommer i gang.

Klik her for at se netværksbogen – Græsrøddernes ERFAbog

Er du interesseret i mere netværk?

Hvis du er interesseret i at starte eller blot deltage i en netværksgruppe så kan du selv kontakte kollegaer du gerne vil have med i et netværk.

Alternativt kan du ringe på vores hovednummer 33 860 860. Så vil Tina videreformidle din henvendelse til en af kontaktpersonerne i den gruppe der har arbejdet med projektet, som kan give gode råd til at komme i gang med eget netværk.