Ny regel åbner for 40 kr voksenlærlingetilskud
01-03-2017
Fra og med 1. marts 2017 kan virksomheder få voksenlærlingetilskud, når de ansætter ledige faglærte med mellem seks og tolv måneders ledighed, hvis den nye (erhvervs)uddannelse er inden for et område med mangel på arbejdskraft – og det er anlægsgartner og anlægsgartnerassistent “heldigvis”(OBS! I første omgang gælder 40 kroners tilskuddet ikke i Region Sjælland.).
Hvornår er det 30 kr, og hvornår er det 40 kr?
Voksenlærlingeordningen er ændret med Beskæftigelsesreformen, så ordningen målrettes arbejdsløse og ufaglærte beskæftigede. Derfor er de to tilskudssatser ordnet som følger:
- Dagpenge-, kontanthjælps- og uddannelseshjælpsmodtagere: Ufaglærte og personer med forældet uddannelse med mere end 2 måneders ledighed og faglærte med mere end 12 måneders ledighed. Tilskuddet er på 40 kr. i timen i hele uddannelsesperioden og gælder alle erhvervsuddannelser. Faglærte med mere end 6 måneders ledighed såfremt erhvervsuddannelsen er inden for områder med mangel på arbejdskraft og med et tilskud på 40 kr. i timen i hele uddannelsens praktikperiode.
- Øvrige ufaglærte ledige med mindre end 2 måneders ledighed og ufaglærte beskæftigede: Tilskuddet er på 30 kr. i timen i op til de første to år af uddannelsesperioden, og uddannelsen skal være inden for områder med behov for arbejdskraft (voksenlærlingelisten)
Det er dog vigtigt at understrege, at det ikke er virksomheden eller den ledige selv, som fastsætter tilskuddet. Det skal afklares af det lokale jobcenter eller virksomhedscenter eller hvor den lediges afklares i jeres kommune.
Her søger du tilskud
Når voksenlærlingen har en uddannelsesaftale hos jer og er blevet afklaret, skal du søge om tilskud (både 30 og 40 kr) på dette link.
Har du spørgsmål til de nye regler for voksenlærlingetilskud, så ring til DAGs uddannelseskonsulent Annette Esbjerg på 93882168.