Ny strategi skal forebygge arbejdsulykker med dialog

10-04-2018

Alle arbejdsulykker er mulige at forebygge blandt andet gennem styrket dialog på arbejdspladsen. Det er kernen i en ny strategi for ulykker under navnet “Vision Zero”.

Slots- og Kulturstyrelsen er en af de første danske virksomheder, der tilslutter sig en ny international arbejdsmiljøkampagne under den overskrift.

Se videoen “Slots- og Kulturstyrelsen satser på nul arbejdsulykker” her: http://youtu.be/XOwWDdc_v4M

Vision nul arbejdsulykker
Det positive og forebyggende mindset fra Vision Zero skal gennemsyre vores måde at arbejde og tænke på helt ud på byggepladserne.

Sådan fortæller Sofia Lønvig, projektleder og arbejdsmiljøkoordinater for restaureringer hos Slots- og Kulturstyrelsen, hvor man som en af de første danske virksomheder har tilsluttet sig den internationale Vision Zero Kampagne.

De 7 gyldne regler om Vision Zero

  1. Tag lederskab og vis engagement
  2. Find farerne og kontroller risikoen
  3. Lav målsætninger og programmer
  4. Få styr på arbejdsmiljøorganisationen
  5. Maskiner og sikkerhedsudstyr skal være i orden
  6. Arbejdsmiljøkompetencerne skal løbende opdateres
  7. Invester i mennesker – motivér gennem deltagelse