Ny udbudslov med mange ændringer

15-06-2022

Ny udbudslov giver større muligheder for at stille krav om lærlinge, hjemmel til ‘køb-grønt-eller-forklar-princip’, mindre krav til virksomhedens størrelse og større muligheder for at udelukke virksomheder.

Den nye udgave af udbudsloven blev vedtaget i Folketinget 9. juni og træder i kraft 1. juli 2022. Loven styrer regler og rammer når en kommune, region eller staten lægger opgaver ud til private virksomheder, f.eks. driften af de grønne områder.

Med den reviderede lov forpligtes ordregivere til at indføre krav om at anvende elever i relevante offentlige kontrakter. Det bliver også muligt at udelukke brodne kar med tidligere sager om dårlige arbejdsforhold. Med den nye lov er der også indført hjemmel til et ‘køb grønt-eller-forklar-princip’. Det går ud på at enten skal en offentlig ordregiver stille grønne krav i sit udbud, eller også skal man forklare hvorfor det ikke kan lade sig gøre. Hvis ikke, kan ordregiveren pålægges en økonomisk sanktion. Der er endvidere indført en mere enkel indgang til de offentlige udbudsprocedurer, bl.a. med en enhed for pålidelighedsvurderinger, bedre adgang til fleksible udbudsformer og nye digitale løsninger. Det vil f.eks. skabe bedre vilkår for små og mellemstore virksomheders adgang til markedet for offentlige kontrakter.

Større muligheder for at udelukke virksomheder

Med den reviderede lov er der også større muligheder for at udelukke virksomheder hvis de ikke overholder reglerne. Det gælder både med længere udelukkelsesperioder på 3-5 år og mulighed for at udelukke virksomheder etableret i skattelylande. Hertil kommer reglen om at man som virksomhed nu kun skal være dobbelt så stor – målt på ens årlige omsætning – som værdien af det udbud, man byder ind på.

Derudover er en række forslag fra lovbehandlingen kommet med, bl.a. at tilbud åbnes på et forudfastsat tidspunkt ved en licitation. Endelig er der indført nogle tekniske justeringer bl.a. for at mindske transaktionsomkostninger ligesom der nu er hjemmel til at indføre fælles udbudssystem.

I forlængelse af lovændringen er der desuden nedsat en arbejdsgruppe som i dialog med arbejdsmarkedets parter skal se på at fremme arbejdsmiljøklausuler og støtte ordentlige arbejds- og lønvilkår. Oprindeligt var det også en del af forslaget at bydendes ret til at overvære åbningen af tilbud skulle afskaffes. Det blev dog mødt med kritik, så denne mulighed er bibeholdt. Socialdemokratiet, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Dansk Folkeparti og Alternativet stemte for. Venstre, Kristeligt Folkeparti, Nye Borgerlige, Liberal Alliance og løsgængerne Orla Østerby og Naser Khader stemte imod.

Et afgørende nybrud

Den ændrede lov har både før og efter vedtagelsen været mødt af kritik. Danske Arkitektvirksomheder og Foreningen af Rådgivende Ingeniører har f.eks. kaldt forslaget uambitiøst, mens Fagbevægelsens Hovedorganisation kalder loven en ‘tynd kop te’. SMV Danmark har varetaget interesserne for de mindre og mellemstore virksomheder, bl.a. de private anlægsgartnervirksomheder, gennem høringsvar og lobbyisme. Ifølge chefjurist Jeppe Rosenmejer er det afgørende nybrud at man som virksomhed nu kun skal være dobbelt så stor som værdien af det udbud man byder ind på.

”Tidligere blev større virksomheder stillet bedre end små når tilbuddene blev evalueret fordi de var økonomisk stærkere,” siger Rosenmejer. Han finder det også positivt at der er strammet op på ‘opdel-eller-forklar’-reglen der siger at hvis f.eks. en kommune samler flere typer udbud i én pakke, så skal den redegøre for hvorfor den gør det.

”Det kan være vanskeligt for en mindre virksomhed at være med i et udbud hvis det strækker sig over mange opgaver. F.eks. kan en anlægsgartner være udfordret hvis vedligehold af kommunens grønne arealer også inkluderer vagtordning og drift af caféen i parken. Så det er vigtigt at man skal redegøre for hvorfor man vil have slået forskellige udbud sammen. Men desværre følger der reelt ingen konsekvenser med hvis ‘opdel -eller-forklar-reglen’ ikke overholdes,” siger Rosenmejer.

De bydende må gerne være til stede

En af de ting Rosenmejer er mest glad for er noget der ikke kom med.

”I 11. time var vi med til at ændre lovforslaget så den ikke fjerner virksomhedernes ret til at være til stede under oplæsning af de endelige tilbud hvilket der ellers var lagt op til. Den ret er vigtig, for den giver især de mindre virksomheder en hurtig og nem adgang til at afklare om de har vundet udbuddet, eller om de måske skal omlægge deres planer og ressourcer,” siger Rosenmejer. Endeligt undrer han sig over at selv om ingen ønsker en statslig udviklet udbudsplatform, er det alligevel med i loven. ”Det er en dyr og dårlig løsning og gaven ingen vil have, men alligevel er den med. Jeg håber og forventer at de ikke går videre med den oprindelige plan, men skrotter den og finder en anden og bedre løsning i samarbejde med det private marked der i dag løser opgaven fint,” siger Jeppe Rosenmejer.