Nyt DAG-kursus giver dit team energi og inspiration

25-04-2023

Da vi fra tid til anden taler med medlemsvirksomheder, som gerne ser, at deres ansatte tager ansvar og udvikler sig, har vi udviklet et Team-kursus af 2 dages varighed i regi af AMU.

Kurset henvender sig i første omgang til mindre virksomheder, som ikke har ansatte nok til at afholde deres eget teambuilding-kursus. Hvis en større virksomhed vil have deres eget kursus, vil det også være en mulighed.

Kurset er et åbent kursus, hvor man møder teams fra andre virksomheder, og får et par spændende, sjove og lærerige dage, hvor målet er at medarbejderne kommer hjem til hverdagen med masser af energi og inspiration til at blive et endnu bedre team.

På dette kursus sætter vi fokus på det kompetente og ansvarsbevidste team som: – Tager ansvar for opgavernes løsning og samtidig virksomhedens bundlinje – Tager ansvar for at fællesskabet fungerer og at alle trives med hinanden, – Løser eventuelle konflikter inden de udvikler sig, – Hjælper hinanden, så man bliver færdige til tiden, – Passer på firmaets ry og rygte, hinanden og dig som chef.

Kurset tager udgangspunkt i indholdet fra Danske Anlægsgartneres lederkursus, så der vil være stor grad af genkendelighed på værktøjer og budskaber. Dette for at I taler samme sprog og for at lette implementeringen hjemme i dagligdagen. Indholdselementer på kurset: – Gør en forskel – Tag ansvar – Det gode fællesskab – Den gode og effektive kommunikation – Det effektive samarbejde – Feedback og konflikthåndtering – Effektivitet og udvikling.

Kurset er meget praktisk orienteret, fyldt med praktiske opgaver og aktiviteter, målrettet håndværkere som sjældent sidder stille.

Pt. har vi planlagt 4 forløb:

Jylland: 22. – 23. november 2023,  samt – 29. februar 2024, begge i Kolding

Sjælland: 8. – 9. november 2023 samt – 7. marts 2024, begge i Kalundborg

Program, pris og tilmelding

Se program for Jylland november 2023 HER

Se program for Jylland februar 2024 HER

Se program for Sjælland november 2023 HER

Se program for Sjælland marts 2024 HER

Pris: Da Teamkurset afvikles som et AMU kursus vil nettoprisen pr. modul kun være fra kr. 2.378,- incl. kost og logi, hvis deltageren kan få både lønkompensation (VEU-godtgørelse) og tilskud fra kompetencefonden.

Tilmelding kan ske til Julie Thostrup Vesterlyng, jtv@dag.dk, tlf. 23282828

 

Skulle der være spørgsmål, er du naturligvis velkommen til at kontakte undertegnede.

 

Mange hilsner

Fagkonsulent Kim Tang