OK2020: DAG og 3F har indgået overenskomst

04-03-2020

Danske Anlægsgartnere og 3F har indgået overenskomst for de kommende tre år.

Natten mellem torsdag den 27. februar og fredag 28. februar faldt der en overenskomstaftale på plads for de kommende tre år.

Aftalen indeholder en række forskellige nye ting, hvoraf en del er med direkte baggrund i Transportområdets forlig, som er det bærende for normallønsområdet.

For arbejdsgiverne er der i aftalen bl.a. forhandlet en større fleksibilitet ind, hvilket var et ønske fra store dele af medlemskredsen.

Forliget skal sammen med resten af de overenskomster, der er indgået, til afstemning hos arbejdstagersiden, når alle områder er på plads. Det er forventningen, at der bliver afstemning blandt lønmodtagerne i løbet af marts måned.

Når overenskomsten er endeligt på plads, vil der blive udsendt informationsmateriale med de nærmere detaljer, ligesom der vil blive afholdt informationsmøder for alle DAGs medlemmer.