Praktisk ledelsesuddannelse i det fri?

13-06-2017

Lær noget om dig selv som leder,  samt få en oplevelse for livet med en praktisk ledelsesuddannelse med afsæt i praktiske øvelser i det fri.

Hent invitationen her  eller læs videre.

Her er muligheden for, sammen med kolleger fra Danske Anlægsgartnere, at deltage i en anderledes ledelsesuddannelse, uden bøger og traditionel klasseundervisning. Kurset giver den enkelte deltager indblik i egne styrker og svagheder som leder, og enkle værktøjer til at udøve ledelse på nye effektive måder.

I bliver opdelt i teams, som skal løse opgaver og fysiske udfordringer sammen under pres og i konkurrence med de andre teams, hvilket erfaringsmæssigt giver indsigt og læring omkring samarbejde, selvindsigt, ledelse og teamudvikling.

Arrangørerne lover, at der bliver masser af action, fede oplevelser, og udfordringer, såvel individuelt som for teamene.

Tid, sted og pris

Sæt kryds i kalenderen:  26. -28. september 2017.

Tilmelding- og betalingsfrist: 14. August 2017

Kurset bliver afholdt ved Houens Odde Spejdercenter ved Kolding.

Tilmelding skal foretages til: Tina S. Krogtoft, ts@dag.dk.

Turen arrangeres hvis der kommer mindst 20 deltagere, ogprisen er kr. 6500,- (ex. Moms) pr. person. Dette dækker alle udfordringer, action, kost og overnatning i det fri.