Sekretariatet arbejder hjemmefra minimum 14 dage
12-03-2020
På foranledning af Statsministerens pressemøde om aftenen onsdag den 11. marts er det besluttet at DAGs Sekretariat på Frederiksberg holdes lukket foreløbig de kommende 2 uger. Denne beslutning tog jeg i samråd med DAGs Landsformand Søren Sømod, hvorefter jeg kontaktede alle medarbejderne i går aftes og har bedt dem om at arbejde hjemmefra. Det er min forventning at vi kan opretholde en fornuftig medlemsservice på trods af situationen. Det vil naturligvis kræve lidt mere koordinering og kreativ tænkning, men det løser vi. Jeg har tillige bedt alle sekretariatets medarbejdere om at aflyse deres deltagelse i eksterne møder i samme periode.
Jeg beklager de udfordringer dette måtte medføre, men en særlig situation som den vi oplever i disse dage kræver at vi tager ansvar.
Michael Petersen
Direktør DAG