Alle skal nu anmelde karantæneskadegørere

18-01-2017

Fra 1. januar i år er der indført1 en generel anmeldepligt, hvis man opdager en af de særligt skadelige planteskadegørere der er reguleret som en såkaldtkarantæneskadegører i EU. Det kan bl.a. være et insekt, en svamp, en bakterie eller en virus som f.eks. angriber træer og buske.

Anmeldepligten omfatter alle, både lægfolk og fagfolk. Og dermed selvfølgelig også anlægsgartnere uanset hvor
de arbejder.

Hvis en ansat i f.eks. en anlægsgartnervirksomhed, en kommune eller en kirkegård opdager en karantæneskadegører, har personen pligt til at anmelde den. Hidtil har pligten kun omfattet dem der fremstiller og handler med planter og planteprodukter, f.eks. gartnerier og planteskoler. Men nu skal
alle aktører informere NaturErhvervstyrelsen hvis de opdager en karantæneskadegører.

Pligten er indført med en ændring i EU-direktivet 2000/29/EF. Det er altså en fælles EU-beslutning som i Danmark er beskrevet i en lovbekendtgørelse
og bekendtgørelse om planteskadegørere.

Hurtig information

Baggrunden for den udvidede regel er at det ikke kun er planteproducenter og plantehandlere der opdager de farlige skadedyr og sygdomme. De opdages også i bl.a. de virksomheder der arbejder med planterne. “Anmeldepligten skal sikre at plantesundhedsmyndigheden hurtigst muligt informeres
om forekomsten af de særligt skadelige planteskadegørere så vi kan forhindre deres etablering og spredning i Danmark og EU, til gavn for erhverv, private
og hele samfundet,” oplyser videnskabelig assistent i NaturErhvervstyrelsen Lis T. Stenstrup.

En af de karantæneskadegørere der er fundet i Danmark er asiatisk citrustræbuk, Anoplophora chinensis der angriber vedplanter. Det første og hidtil eneste fund i Danmark blev gjort af en borger ved Odense da billen vandrede over terrassen.

I Holstebro blev den beslægtede asiatiske træbuk, Anoplophora glabripennis, opdaget af en anlægsgartner da den solede sig på en spand. I begge tilfælde blev området tjekket for flere fund og angrebne planter destrueret.

“Hvis det ikke havde været for et tip fra erhvervsdrivende og andre borgere, så var disse to karantæneskadegørere næppe fundet og udryddet før
de havde udviklet sig til et stort problem,” forklarer NaturErhvervsstyrelsen.
“Der er altså god grund til at reagere, hvis du ser et nyt og hidtil ukendt insekt eller symptomer på nye sygdomme på planter og hvor du samtidig har mistanke om, at der kan være tale om en karantæneskadegører.”

Viden der forpligter

NaturErhvervsstyrelsen understreger at den generelle anmeldepligt omfatter alle, ikke kun professionelle fagfolk eller særligt sagkyndige. Så hvis f.eks. en almindelig haveejer opdager en karantæneskadegører skal han anmelde den
“Professionelle vil ofte være de mest kompetente til at afgøre om der er tale om en anmeldepligtig planteskadegører. Så anmeldelser vil nok primært komme fra den side. Men det er som sagt et krav som er relevant for alle,” siger Lis T. Stenstrup. Og hvis man opdager en karantæneskadegører
og ikke anmelder det, kan man ifølge den nye lov straffes med bøde.
Kan man blive gjort ansvar lig for noget hvis man burde have gjort eller opdaget noget, men ikke gjorde det? “Man kan blive gjort ansvarlig,
hvis man har siddet inde med vigtig viden om forekomst af en karantæneskadegører og ikke har overholdt anmeldepligten,” siger Lis T.
Stenstrup.

Undersøg fundet først

Det er kun få af alle planteskadegørere der er regulerede karantæneskadegørere, og som er omfattet af det nye krav om anmeldepligt. Derfor bør man – inden man anmelder et fund – først undersøge om der kan være tale om en karantæneskadegører, understreger NaturErhvervsstyrelsen.
Ofte vil en google-søgning give mange hits med billeder, og det giver gode muligheder for at sammenligne med tidligere fund. Man kan også tjekke
i NaturErhvervsstyrelsens faktaark på naturerhverv.dk.

Er man rimelig sikker, anmelder man fundet på planter@naturerhverv.dk eller på en formular med link på forsiden af naturerhverv.dk. NaturErhvervstyrelsen vil derefter undersøge hver enkelt henvendelse.
I den fælles EU-lovgivning er der cirka 250 ‘karantæneskadegørere’ hvor angreb kan have alvorlige økonomiske eller landskabsmæssige konsekvenser.
De findes ikke – eller kun i meget begrænset omfang – i EU og de skal udryddes hvis de opdages. En liste over karantæneskadegørere kan ses i bekendtgørelse om planteskadegørere (nr. 1584 af 13.12.2016) på retsinformation.dk. En oversigt over de vigtigste der angriber buske og
træer kan ses i boksen. Foreløbigt 9 af karantæneskadegørerne
er beskrevet i faktaark som Natur- Erhvervsstyrelsen har på sin hjemmeside
naturerhvervdk. Og dem vil der komme flere af, forklarer Lis T. Stenstrup: “Vi vil fremstille flere faktaark med let forståelig og praktisk viden om de væsentligste planteskadegørere for Danmark.”