Skal du eller en ansat være rørlægger?
14-11-2018
Der kommer flere og flere projekter med LAR (Lokal Afledning af Regnvand) i vores branche, så hvis jeres formænd eller sjakbajser (eller ejerlederen selv?) har tid hen over vinteren, opfordrer DAG vore medlemmer til at opgradere virksomheden med videreuddannelse.
Her er rørlæggeruddannelsen en oplagt mulighed og vejen videre til kloakmester.
Inden jul er der fx plads på rørlæggeruddannelsen på EUC Sjælland, der starter op i uge 51. Derefter er der ferie i uge 52 og uge 1, hvorefter der er kursus igen fra uge 2 til 7. Dernæst er kursisterne klar til at komme tilbage til virksomheden og løfte med nye kompetencer, men er også klar til at gå videre til kloakmesteruddannelsen.
Find kurser overalt i landet
Hvis I ikke ligger i nærheden af EUC Sjælland, er der heldigvis masser af kurser over hele landet.
Gå til www.efteruddannelse.dk og søg på fx “rørlægger”.