NU SKAL DU PÅ KURSUS I AB 18!

01-10-2018

Kend vilkårene, før du giver tilbud!

Byggeriet har fået nye standardkontrakter, som afløser AB 92. Kom på kursus, og lær vilkårene at kende, før du giver tilbud.

Her kan du tilmelde dig AB 18-kurserne.

Byggeriets nye standardkontrakter AB 18 og Forenklet AB 18 afløser AB 92.

Standardkontrakterne er udarbejdet med henblik på anvendelse på bygge- og anlægsopgaver, som udbydes fra 1. januar 2019. Men du risikerer at møde dem før, hvis enkelte bygherrer bruger dem tidligere, så derfor kan det være en god idé allerede nu at lære dem at kende.

Der er mange nye vigtige regler, som man som byggevirksomhed nødvendigvis må lære, hvis man vil forebygge problemer og tab. Kender du ikke AB 18, giver du tilbud uden at kende vilkårene!

SMVdanmarks jurister har deltaget i AB-udvalgsarbejdet og har derfor et indgående kendskab til de nye regler. Kom på kursus hos SMVdanmarks jurister og få forklaret forskelle mellem ny og gammel AB, så du i praksis kan forstå og bruge de nye vilkår.

Om kurserne

Kurserne forudsætter kendskab til AB 92. Begynderkurser udbydes senere.

Kurserne afvikles i tidsrummet kl. 9–16.

SMVdanmark afholder kurserne over hele landet.

Se, hvor du kan komme på kursus, og tilmeld dig på dette link (samme link som ovenfor).

Vi holder også in-house kurser i virksomheder, kontakt gerne SMVdanmarks juridiske afdeling herom.

Pris

Prisen per deltager er:

  • 1.950 kr. + moms for medlemmer af SMVdanmark (dækker også medlemmer af DAG)
  • 2.640 kr. + moms for ikke medlemmer.

Prisen er inkl. undervisningsmateriale og forplejning.

Kontakt

Vil du vide mere om kurserne og muligheden for skræddersyet in-house-kurser i din virksomhed, så kontakt SMVdanmarks juridiske afdeling på juridisk@SMVdanmark.dk