SMVdanmark giver tilskud til rådgivning for coronaramte virksomheder

30-04-2020

SMVer’ der har mistet 30 % af deres omsætning under corona-krisen, vil få mulighed for at få et tilskud på 25.000 kr. til køb af privat rådgivning.

Erhvervshusenes ”CoronaGenstart programmet” er etableret af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, og der er netop åbnet for ansøgninger. SMV’er kan modtage 25.000 kr. i direkte tilskud til køb af rådgivning fra en privat rådgiver, som kan hjælpe virksomheden med at lave en genstartsplan til at komme i gang efter Corona-nedlukningen. Målgruppen er SMV’er med op til 100 ansatte, som har mistet 30 % omsætning i corona-krisen.

Virksomheden skal dog betale et gebyr på 2.500 kr. ved opstart af forløbet og selv engagere sig i forløbet med et antal arbejdstimer, der i løn-værdi svarer til 35.000 kr.

Har du medlemmer, der kunne være interesseret i programmet, afholdes der fredag den 1. maj 2020 et webinar, hvor ansøgningskriterierne og -proceduren gennemgås, så virksomhederne kan blive klar til at søge de 25.000 kr. Webinaret afholdes i Zoom, og der bliver mulighed for at få besvaret spørgsmål undervejs. Du kan tilmelde dig her: https://erhvervshusene.zoom.us/webinar/register/WN_9iouNMXDRzCn3htLq4QAvw.

Du kan læse mere om tilbuddet HER.