SMVdanmark: Lån mellem virksomheder
04-06-2019
Fast rente, fair vilkår og ingen ubehagelige overraskelser.
Med SMVdanmarks nye låneportal får de små og mellemstore virksomheder et reelt alternativ til at gå i banken, hvad enten de skal låne penge, eller vil forrente deres kapital bedre.
Under overskriften ”Træt af banker, som bare ikke forstår din virksomhed” udfordrer SMVdanmark den danske bankverden med en ny digital låneplatform – SMVerhvervslån.dk, der tilbyder lån til at indfri virksomhedernes ambitioner.
Bedre vilkår end i banken
”Det er lån til virksomhedernes udvikling og vækst. Der er ingen årlig genforhandling, der er fast rente i hele lånets løbetid og der er de samme vilkår i hele perioden. Er man medlem af SMVdanmark får man som låntager også en andel af overskuddet – såkaldte SMVkroner. Derfor kalder vi det også SMV-venlige erhvervslån,” siger vicedirektør i SMVdanmark Jakob Brandt om den nye låneplatform, der blev præsenteret på SMVdanmarks årsmøde i dag.
Intro-tilbud: 30 pct. rabat på lånegebyr i 30 dage
Som introduktionstilbud kan alle låntagere spare 30 pct. på lånegebyr ved oprettelse af lån. Tilbuddet gælder frem til 15. juni 2019.
Samarbejde med Flex Funding
SMVerhvervslån er en låneplatform udviklet af SMVdanmark i samarbejde med Flex Funding A/S, som står for driften – herunder lånegodkendelser, transaktioner, administration, support m.m. Flex Funding A/S er reguleret af Finanstilsynet som andre betalingsinstitutter og tilladelse til at gennemføre betalingstransaktioner.
Læs mere på SMVerhvervslån.dk