Stort tillykke med de 80 år til Thorkild Skov Larsen

23-03-2022

I forbindelse med 45-års jubilæet for virksomheden Skov Larsen (tidligere Th. Skov Larsen) indvilgede grundlægger Thorkild Skov Larsen i at fortælle historien om dengang han oprindeligt skulle have været landmand, og om det med at blive anlægsgartner ikke lå i kortene og hvordan han altid har haft en fast støtte og hjælp i sin hustru Bodil.

Det er der kommet dette protræt ud af, som vi her bringer i anledning af Thorkilds 80-års fødselsdag.

Rigtig god læselyst.

Thorkild Skov Larsen fylder 80 år og i den anledning bringer DAG her et portræt, som DAG-medlem Anlægsgartner Skov Larsen ApS tidligere har bragt på sin hjemmeside.

Oprindeligt skulle jeg have været landmand

Det med at blive anlægsgartner, det var ikke noget der lå i kortene. Oprindeligt ville jeg have været landmand, og jeg er vokset op på en gård nær Horsens. Jeg blev ansat som landvæsenselev på Statens Forsøgsgård Favrholm i Hillerød i et år, og så var den uddannelse jo gået i gang.

Derefter tog jeg på højskole, og da jeg var færdig med det ophold, havde jeg fået en plads på landet i 3 måneder inden jeg skulle være soldat, og der var jeg i 16 måneder. Det var ikke noget, at jeg var sådan vild med. Men det skulle bare overstås. Så tog jeg på højskole igen i et halvt år, på Askov højskole ovre ved Vejen og der fandt jeg Bodil, som jeg har været gift med i 52 år.

På det tidspunkt var jeg blevet rigtig meget i tvivl om jeg skulle være landmand, og blev klar over at det skulle jeg ikke, men hvad skulle jeg så!

Jeg har en bror der er skolelærer, og jeg tænkte, kan jeg ikke blive andet, så kan jeg blive lærer, og da min bror havde taget sin uddannelse på seminariet i Tønder, så søgte jeg om at blive optaget der. Men jeg havde ikke gået i folkeskolen i mere end 7 år + 5 måneder på efterskole, til gengæld havde jeg nogle fine anbefalinger, så rektor på Tønder seminarium vurderede at jeg godt kunne starte i præparandklassen, men jeg burde være startet på FORBEREDELSEN til præparandklassen. Jeg havde jo ikke haft sprog og matematik og så kunne jeg godt regne ud, at hvis dette skulle lykkedes, så skulle jeg hænge i bøgerne hele tiden, og det havde jeg ikke lyst til, så jeg stoppede på seminariet i Tønder til julen 1963.

Mester havde luret at, det her dur jeg til

Min bror var på det tidspunkt blevet gift og boede i Humlebæk ved Helsingør og han tog fat i mig, jeg tror han tænkte at nu skulle der ske noget for ellers bliver han ikke til noget, så han og hans kone inviterede mig til at bo hos dem.

De kendte en anlægsgartner, som jeg kom til at arbejde for, og da jeg havde arbejdet der i 14 dage kom mester og spurgte om det at blive anlægsgartner ikke kunne være noget for mig, men det tror jeg sørme ikke, sagde jeg, det var ellers fint nok og jeg kunne lide arbejdet, så sagde han, at jeg har luret, at det her dur du til, og inden længe skrev vi kontrakt, og så var min uddannelse til anlægsgartner startet.

Jeg havde min kæreste Bodil her i Odense, så jeg rejste jo frem og tilbage i weekenderne, og det blev lidt træls, så 1. januar 1965 havde jeg fået elevplads på en planteskole herover i Holmstrup i Odense, det var en meget stor planteskole og der var jeg i 2 år.

Det var rigtig godt, for der fik jeg virkelig kendskab til planter. Derefter var jeg hos en anlægsgartner her i Odense.

Dengang sluttede man uddannelsen på gartnerskole og der var jeg i et halvt år, det var i Charlottenlund på Havebrugshøjskolen Vilvorde. Det var ikke som nu, hvor man skifter mellem praktik og skole under hele læretiden.

I 1968 blev jeg færdig i Charlottenlund men manglede stadig en måned af min læretid, og dengang lå der et meget stort anlægsgartneri, lige hernede på Middelfartvej der hed Wad og Kortegård og der fik jeg min sidste måned og fortsatte derefter i virksomheden.

Allerede i vinteren 1969 blev jeg vinterfyret, og på det tidspunkt var der ansat to overgartnere hos Wad og Kortegård. En dag ringede den ene mig op, og sagde at de skulle til at starte en arbejdsplads op i Frederica, der skulle bygges 24 store boligblokke, og det med haverne mente han, at jeg skulle stå for, så siger jeg: det kan jeg da ikke, jeg er lige udlært, tror du de gamle rotter vil lytte efter mig? Det kan de komme til, sagde han, så derfor blev det sådan at jeg startede i Fredericia. Senere, hvor jeg var blevet fastansat, førte jeg tilsyn med arbejdspladser i Fredericia, Middelfart og 3 steder i Horsens. Det blev dog senere kun Middelfart Gymnasium og et par andre steder i Middelfart. Men så tænkte jeg at nej! Det her gider jeg ikke at blive ved med, det var ikke det jeg ville, jeg ville ud og være med til at lave arbejdet og det gjorde jeg ikke her, det var jo mere skrivebordsarbejde.

Bodil lavede regnskaberne

Så jeg sagde op, og det blev jeg ikke populær af, men det var sådan det startede. Første april 1973 startede jeg for mig selv, men der var en strejke på det tidspunkt, det gjorde så at jeg ikke kunne skaffe materialer, så det var en meget langsom start, men det gik jo. Jeg var kun mig selv, Bodil lavede regnskab og jeg havde ikke tanker om at jeg skulle ansætte nogen i starten, så det var først i 1975 at jeg ansatte den første mand og der kom hurtigt en mere. Jeg kom hurtigt i kontakt med nogle typehus firmaer som jeg lavede temmelig meget for. Samme år gik jeg 3 uger på Lolland og plantede hække omkring sommerhusgrunde, det var noget af en opgave, men der kom min svoger heldigvis og hjalp mig for det var lidt træls at gå der alene.

Jeg havde givet pris og vundet en licitation på en skole i Kolding, det var det første større stykke arbejde. Så jeg ansatte en mand mere, og sådan gik det at virksomheden op igennem 70 érne blev udvidet.

Der var gode år og der var dårlige år. Først i 90 érne kom kartoffelkuren, der gjorde at der ikke rigtig var så mange der skulle have lavet noget. Der skulle spares, så der var lige nogle år først i 90 érne hvor det så lidt sløjt ud.

Troels kom ind i firmaet

Det var i 1990 at min søn Troels blev ansat i firmaet, da var han netop blevet uddannet driftsleder med det grønne bevis ved Dalum Landbrugsskole, samtidig begyndte virksomheden at blive udvidet med maskiner, førhen foregik det meget med håndkraft. Troels var mere interesseret i maskiner end jeg var, så Troels købte flere maskiner, som han lejede ud til mig.

Jeg startede jo virksomheden derhjemme hvor vi bor i Ubberud, der var ikke megen plads, ca. 50m2 lagerplads, jeg anskaffede mig en bil nogle småmaskiner, en fræser og en pladevibrator og startede med det.

Men først i 80 érne fik jeg noget plads på en gård i Stegested, da jeg ellers ikke havde plads til materialer og det gik så fint da jeg kom derned og senere startede vi op her hvor vi er nu på Stegstedvej 35. Bodil fortsatte kontorarbejdet derhjemme, men sidst i 90 érne blev der indkøbt og opsat en skurvogn til kontorbygning på Stegstedvej, og der ”flyttede” Bodil ind.

Den 1. januar 2001 købte Troels firmaet, og jeg blev fastansat og fik for første gang i mange år en fast løn.

Hvis ikke Troels ville have overtaget virksomheden var den formentlig blevet solgt til en anden og så ville jeg ikke have fortsat med at arbejde her, men jeg var ikke engang 60 år da Troels overtog virksomheden, så det var jo lige tidligt nok at stoppe. Jeg kan godt stadig lide at have nogle opgaver i virksomheden, det er sådan lidt efter behov jeg er her og det er gået rigtig fint, og jeg håber, at helbredet holder, så jeg kan blive ved lidt endnu.

Det har fortrinsvis været de mindre opgaver i private haver, at jeg altid har holdt mest af, men i midten af 80 érne lavede jeg faktisk meget for firmaet Hans Jørgensen og Søn her i Odense, der havde jeg mange opgaver i underhåndsenterprise. Vi lavede rigtig meget i Korup, der ligger en masse huse, hvor vi lavede anlæg hele vejen igennem. Det var boligforeningen Højstrup, nu Civica, der havde byggeriet og det var sådan jeg kom ind hos dem. De er stadig kunder den dag i dag. Vi havde på det tidspunkt også en hel del kirkegårde hvor vi satte diger og mure omkring.

I en del år havde vi fast 3 mand på vedligeholdelse på UNI.

Jeg holder af at arbejde i haven derhjemme.

Det er i haven derhjemme, at jeg altid har kunne slappe af, jeg er tit blevet spurgt om jeg har en have derhjemme, og om jeg dog gider at arbejde i den, når jeg kommer hjem, men det kan jeg love for jeg gør, det er der, jeg slapper af, det er det stadigvæk. Jeg burde have 5 gange så stor en grund, for alle de træer jeg har plantet burde havde stået på 5000 m2 og ikke 1000 m2, det er nok på grund af de år jeg arbejdede på planteskolen, hvor jeg fik interessen, at jeg har alle de træer.

Anlægsgartnere i dag lærer ikke nok om planter syntes jeg, det er kun de der interessere sig for det, og selv sætter sig ind i det, og det er en skam, at der ikke bliver lagt mere vægt på det, jeg syntes det er vigtigt at det ikke kun handler om belægning, men at der skal noget grønt til.

Højdepunkterne i mit arbejdsliv har helt klart været, at jeg selv har være ude at lave opgaverne, og det har jeg kunnet, fordi jeg har haft min hustru Bodil ved min side, for alt det der skulle laves ved skrivebordet det har Bodil jo lavet, hun var bestemt en lige så stor andel af virksomheden som jeg.

Hun havde sit faste arbejde på Odense Centralbibliotek, det stoppede hun med i 1988, fordi det blev lige pludselig for meget at skulle klare både at arbejde ude og klare regnskaber i virksomheden. Hvis ikke hun havde gjort alt det og brugt fritiden på regnskaber, der hvor jeg brugte tiden på at regne tilbud, så havde det ikke kunne lade sig gøre.

Bodil gik på efterløn i 2003, hvorefter Troels´hustru Marianne ansættes og overtager Bodils arbejdsopgaver minus bogføringen. Bodil fortsatte med bogføringen én dag om ugen i 10 år, hvorefter der blev ansat en bogholder, som overtog hele bogholderiet. Marianne blev i 2016 Direktør i firmaet.

Dengang var det ikke som nu, jeg gjorde ikke så meget ud af at reklamere, det var mere de gode referencer via mund til mund der udgjorde reklamen, så på det punkt er der sket en masse frem til i dag og det går jo strygende.

Den første elev ansættes.

Jeg havde den første elev engang i 80 érne og der har faktisk været elever lige siden.

Selvom jeg selv var i tvivl om det var anlægsgartner, jeg skulle være, var jeg kommet hen til en mester der, kunne se, at det godt kunne være noget for mig. Det kan nogle gange være svært at gennemskue om et ungt menneske der søger læreplads her i virksomheden, virkelig har sat sig ind i hvad det kræver at blive anlægsgartner, jeg havde på et tidspunkt en praktikant med ude på opgave og pågældende havde ihærdigt søgt læreplads, og da jeg kom hjem om aftenen, kunne jeg kun give mine varmeste anbefalinger videre til Troels og Marianne med hensyn til en elevplads.

Det var jo heldigt at det gik sådan, at der var en der kunne se at anlægsgartner faget var noget for mig når jeg ikke selv havde tænkt i de baner, og det har været dejligt igennem alle årene at have haft med faget at gøre, det er jo et dejligt fag, med frisk luft, selvom det kan være lidt surt med vejret, men når vi når hen til foråret er der ikke noget bedre end at være ude.

Min kærlighed til planter er min skavank.

Det er en god følelse at tage fat på en opgave, hvor når man er færdig, virkelig kan se der er sket noget til det bedre, og der er blevet et godt resultat ud af det og kunden er tilfreds, det er en dejlig ting, når man laver noget for folk og de bliver glade for det og trives med det, det er meget tilfredsstillende.

Det er jo bevist, at det at have noget grønt at kigge på er godt for ens humør og helbred. Så vi skal bare have udlært nogle nye og gode anlægsgartnere og det har Troels og Marianne også rigtig godt fat på, det syntes jeg bestemt, så jeg er bare glad for at det går som det gør, det er bare dejligt.

Der er også noget bekræftende i at se at, man har sat sig nogle spor i landskabet, for eksempel når jeg kommer forbi en have, hvor jeg plantede et træ for 45 år siden og kan se hvor stort det er blevet.

Hjemme i min egen have har jeg for nyligt fået fældet to kæmpe store træer, men sådan er det jo når man er glad for træer og planter. Det har været lidt af min skavank, for jeg har gerne ville have det hele når jeg tog på planteskolen og gerne de lidt sjældnere planter og træer. Hvis der var en plante eller et træ jeg ikke havde derhjemme og jeg kunne se det ikke er en helt almindelig plante eller træ, så er jeg kommet til at købe den/det. Derfor er det måske også blevet lidt tilfældigt hvor jeg har plantet når jeg kom hjem, men jeg har kunne gøre som jeg ville og det er min kærlighed for planter der har gjort at jeg har fået plantet lidt for meget derhjemme.

Man skal interessere sig, for lidt af det hele.

Et godt råd til kommende anlægsgartnere er, at de gerne må interessere sig lidt bredt for lidt af det hele, men i dag vælger man jo om det er grøn eller grå anlægsgartner, man vil være, hvor de grønne interessere sig for det grønne og de grå for belægning, det er også fint nok at interessen ikke er lige stor, men jeg mener bare at vi bør have begge dele med. Det er meget vigtigt at man som anlægsgartner kender til planter og ved hvordan de udvikler sig, for mig er det en væsentlig del.