Syv sikre til en sund sikkerhedskultur

01-03-2017

Forskning viser, at der sker færre arbejdsulykker på arbejdspladser, der er på forkant og tænker og prioriterer sikkerheden i alle opgaver. Sikkerhedskulturen på en arbejdsplads er den måde ledelse og medarbejdere tænker, taler og forholder sig til sikkerhed.

Syv sikre til en sund sikkerhedskultur

Sikkerheden på arbejdspladsen forbedres når:

  1. Ledelsen værdsætter det gode eksempel og går forrest som rollemodel
  2. Sikkerhed tænkes ind og prioriteres i alle faser – fra design, tilbud, opstart og organisering til arbejdsopgaven er afsluttet
  3. Sikkerhed er en prioriteret del af dialogen mellem ledelse og medarbejdere
  4. Der er en åben og anerkendende kultur på arbejdspladsen, så medarbejdere tør gøre opmærksom på risici
  5. Alle prioriterer sikkerhed og fravælger risici
  6. Læring fra ulykker og nærvedulykker indgår aktivt i arbejdet med at forbedre sikkerheden
  7. Alle husker og prioriterer sikkerheden – også under tidspres

Der er også udarbejdet en kort og letforståelig video herom. Den kan ses her.