Kvalitetsstempel og garantiordning

Et medlemskab af Danske Anlægsgartnere er et kvalitetsstempel. Kunderne forbinder foreningens logo og navn med kvalitet. Derfor kan man ikke blive medlem uden videre.

Som medlem er du omfattet af foreningens ankenævn og fælles garantiordning, Håndværkergaranti,  der understøtter et tillidsfuldt forhold til de mindre private kunder.

Garantiordningen medfører en forpligtigelse til at levere håndværksmæssigt korrekt arbejde og yde god service over for kunder og samarbejdspartnere.

Til gengæld foretrækker forbrugerne medlemmer af Danske Anlægsgartnere, da kunden både får hjælp til løsning af konflikter og garanti ved bl.a. konkurs.

Med medlemskabet følger et grønt stempel, som man kan bruge i sin markedsføring.